Sæsonoptakt: AFC East

0

Bud på slutstillingen i AFC East

Førstepladsen: Buffalo Bills

Det ville være en stor overraskelse, hvis Buffalo Bills ikke løber med AFC East for sjette sæson i træk. Som divisionens klare favoritter står de med stærke kort på hånden – ikke mindst med ligaens regerende MVP, Josh Allen, i sin absolut bedste form. Med Allen bag roret har Bills kapaciteten til at vinde samtlige kampe i grundspillet.

Men selvom offensiven ser skarp ud, er der stadig bekymringer, især på forsvaret. Forbedringer i kasteforsvaret og på tredje down er afgørende for, at Bills kan gøre sig håb om at nå hele vejen til Super Bowl. Derfor har holdet aktivt styrket defensiven med tilføjelser som Joey Bosa og førsterundevalget Maxwell Hairstone. Derudover vil tilbagekomsten af Matt Milano, som var ude i store dele af 2024, være et vigtigt løft.

Alt i alt føles det næsten som en formalitet, at Bills sikrer sig divisionstitlen igen. Derfor er det store fokus for mange allerede nu mod den svære opgave, der venter i slutspillet: at bryde Chiefs’ dominans og overvinde deres onde ånd fra Kansas City.

Andenpladsen: New England Patriots

Jeg er meget spændt på at se, hvordan Patriots kommer ud til denne sæson, de har et virkeligt interessant roster med mange stærke profiler, måske er jeg endda lidt for høj på dem.  

Jeg tror på, at Vrabel kan vende skuden hurtigt. Han har på papiret et ret stærkt forsvar at lege med, samtidig med at Drake Maye må forventes at blive bedre med tilføjelsen af Josh McDaniels som offensiv koordinator. 

Patriots råder især over en stærk cornerback-duo med tilføjelsen af Carlton Davis, der i samarbejde med Christian Gonzalez sagtens kan ende med at være en af de bedste duoer i 2025-sæsonen. Dernæst ser den defensive linje også rigtig spændende ud med tilføjelsen af Milton Williams, der ligeledes kan forme en modbydeligt god duo med Christian Barmore. 

Der er i den grad grund til optimisme i New England, og jeg forestiller mig, at de sagtens kan kæmpe med om et wild card i denne sæson.

Tredjepladsen: Miami Dolphins

Jeg ved slet ikke, hvor jeg har Dolphins forud for denne sæson. Jeg har ikke den helt store tiltro til dem, på trods af, at de stadig har en håndfuld store profiler, især på angrebet og den defensive linje. 

Som sædvanligt kommer meget til at afhænge af, om Tua kan holde sig skadesfri. Når han er på banen, så har Dolphins et af de mest eksplosive angreb i ligaen. Når han ikke er, så er der ikke meget, der fungerer for dem. Dog har de tilføjet Zach Wilson forud for denne sæson, så måske kan han komme ind og redde dem, eller i hvert fald få det til at se bedre ud end sidste år. 

Hvis Dolphins kan få en hel sæson ud af deres franchise quarterback, så tror jeg sagtens, at de kan spille på et højt niveau. Dog har Miami haft det svært mod de gode hold de seneste par år, hvor det ikke er blevet til mange sejr mod kvalitets modstandere. Derfor skal Tua måske også løfte sit niveau lidt, samtidig med at holde sig skadesfri, hvis Dolphins skal have succes i år. 

Derudover bliver det også meget interessant at følge med i, hvad hulen Dolphins gør, for at lappe deres skadesramte bagkæde sammen. Som sagt tror jeg ikke helt vildt meget på Dolphins, og jeg regner egentlig med, at 2025 bliver den sidste sæson med Mike McDaniel i spidsen. 

Fjerdepladsen: New York Jets

Jeg kunne ligeså godt have placeret Jets på en tredjeplads, da jeg tror det bliver ret tæt mellem dem og Dolphins. Men jeg tror dog lidt mere på Tua end på Justin Fields, selvom jeg synes, at Jets’ trup som helhed er lidt mere spændende end den i Miami. 

Fields får nu chance for at gribe samme mulighed som Geno Smith, Sam Darnold og Baker Mayfield alle har gjort før ham. Bevis du er muligheden værd og få en stor kontrakt som belønning. Spørgsmålet er så bare, om Fields har, hvad der skal til for at indfri forventningerne.

Måske er Jets det helt rigtige hold for ham at få sit gennembrud på. Han viste momenter af flot spil sidste år hos Steelers, men dog uden at imponere. Han kastede i gennemsnit for 166 yards i sine seks kampe fra start, hvor Steelers lavede godt 20 point i snit. Dog var han rigtigt god til at passe på bolden, hvilket var en stor forbedring fra tidligere sæsoner for Fields. 

Hvis han kan være lidt mere end game-manager, finde de sikre kast, skære ned på turnovers og læne sig op ad løbespillet, så kan det helt sikkert godt blive et succesfuldt år for Jets.