Steelers skriver med tidligere førsterundevalg

0
Oakland Raiders' Karl Joseph (42) makes an interception catch against the San Diego Chargers in the second quarter of their NFL game at the Coliseum in Oakland, Calif., on Sunday, Oct. 9, 2016. (Josie Lepe/Bay Area News Group)

Pittsburgh Steelers har investeret i forsvarets bredde med safety Karl Joseph.

Det føles som en menneskealder siden, at Karl Joseph blev valgt i første runde af 2016-draften af det daværende Oakland Raiders.

Joseph har ingenlunde formået at leve op til forventningens pres og sin status som et tidligere førsterundevalg. Efter fire skadesplagede og middelmådige sæsoner i Oakland blev han vejet og fundet for let. Efterfølgende fik Joseph chancen i Cleveland, hvor mønstret gentog sig.

Nu er Karl Joseph blevet indlemmet i Pittsburgh Steelers’ practice squad. Derfra skal han bevise, at han fortsat har potentiale og niveau til at spille i NFL – i første omgang ved at udmærke sig til træning.

Pittsburgh Steelers er i forvejen godt stillet på safety-positionerne med Minkah Fitzpatrick og Terrell Edmunds, samt reserverne Miles Killebrew og (rookie) Tre Norwood.

Samlet set står Karl Joseph noteret for 303 tacklinger, tre sacks og fem interceptions i sin karriere i NFL.