Noget overraskende har Pittsburgh Steelers valgt at fritstille den seksdobbelte offensive guard, David DeCastro, der har været en bærende kraft for holdet siden holdet draftede ham i 2012.

For nyligt forlød det, at Steelers var på rov efter offensive linjemænd. På besøg fik de den tidligere Carolina Panthers og Los Angeles Chargers guard, Trai Turner. Steelers har efter alt at dømme været tilfredse med det, de så, og det fik konsekvenser for et af Steelers mest prominente navne, David DeCastro, der den 24. juni blev fritstillet af holdet.

Dagen efter blev det så annonceret, at Turner og Steelers var blevet enige om en et-årig kontrakt på sølle tre millioner dollar. Man kan således sige, der har være tale om et spektakulært ‘guard swap’. Ved denne byttehandel sparer Steelers 8,75 millioner dollar i cap space, de kan bruge på indhente nogle af de talentfulde spillere, der stadig er uden klub.

Steelers har nu udskiftet fire af sine fem startere fra sidste sæson (LT Alejandro Villaneuva, LG Matt Feiler, C Maurkice Pouncey, RG David DeCastro), selvom den ifølge Pro Football Focus rangerede som den tredje bedste.

Mange virkede en anelse uforstående over for beslutningen om at cutte DeCastro, der har været en trofast og dygtig spiller, hvorfor han blandt andet er blevet valgt til All Pro-holdene tre gange og til Pro Bowl i hele seks tilfælde. Der har dog været spekulation omkring DeCastros helbred, da han længe har døjet med ankelproblemer, hvad han også er blevet opereret for. Ian Rapoport tilføjer derved, at muligheden for at DeCastro pensionere sig er en mulighed, hvorfor handlen giver mening for Steelers, når man samtidig sparer de 8,75 millioner.

Er DeCastros vilje og ankelproblemer i bedre tilstand end man kan frygte, så vil der formentlig være rift om hans underskrift. Siden Steelers valgte ham i første runde i 2012, har DeCastro startet 124 kampe.