Pittsburgh Steelers forstærker forsvaret med den erfarne pass rusher Melvin Ingram. Han får en etårig aftale hos de forsvarende AFC North-mestre.

Pittsburgh Steelers har hentet forstærkning til forsvaret, der i free agency mistede flere bærende kræfter.

Pass rusheren Melvin Ingram er blevet enig med holdet om en etårig kontrakt. Hvor stor Ingrams løn i 2021 vil være er endnu ukendt.

Den 32-årige Ingram kommer til Pittsburgh efter otte sæsoner hos Chargers. Her var i han mange år en stor profil, og i årene 2015-2019 havde han blandt andet 43 sacks.

I 2020 var Ingram dog plaget af skader, og det blev kun til syv kampe, hvori han ikke havde et eneste sack.

Hos Pittsburgh skal han hjælpe med at afløse Bud Dupree, der forlod holet til fordel for Tennessee Titans i free agency. Det forventes, at Ingram skal rotere med den unge Alex Highsmith, som forventes at danne den startende EDGE-duo sammen med T.J. Watt.