Hver uge kigger Gul Klud nærmere på historien bag et af ugens rivalopgør. I denne uge er der skralderbang for alle pengene, når vi kigger tilbage på slutnullernes bedste rivalopgør.

Første møde: 8. September 1996, Steelers vandt 31-17
Head to head record: 24-21 i Steelers’ favør (45 opgør)
Antal Super Bowl sejre: Steelers  6 (8 optrædener) Ravens 2 (2 optrædener)
Seneste 10 opgør: 7-3 i Ravens’ favør
Seneste møde: 6. November 2016. Ravens vandt 21-14 i Baltimore
2016 sæson record. Steelers 9-5, Ravens 8-6

Trashtalking, had og store hits
Der er mange historier, som indkapsler præcist hvad Steelers mod Ravens er for noget. Den historie, jeg synes rammer mest plet, er, da en selvtillidsfuld rookie fra Steelers ved navn Rashard Mendenhall spillede lidt for smart overfor Ravens.

Mendenhall i hans rookiesæson var udset til at starte, da Willie Parker var ude med en skade. Mendenhall sendte i ungdommelig kådhed en sms til en Ravens-spiller om, at han ville have en stor kamp. Den SMS blev selvfølgelig sendt rundt internt på Ravens-holdet, og Mendenhall havde langt fra en stor kamp. Han løb for 30 yards på 9 carries, inden Ray Lewis landede et brutalt hit på runningbacken, som missede resten af sæsonen, med et brækket skulderblad.

Den historie siger alt om, hvad dette opgør indebærer. Trashtalking, had og store hits.

Slutnullernes bedste rivalopgør
Så er tonen lagt. Der bliver ikke lagt fingre imellem. Begge hold er enige. De kan virkelig ikke lide hinanden. Steelers mod Ravens har siden årtusindskiftet udviklet sig til at være et af de bedste rivalopgør i NFL. Rivalopgøret blev født i 1996 og er derfor et af de nyere rivalopgør i NFL. Opgøret har ikke samme historiske perspektiv som mange andre, men de sidste 10-15 års intense opgør har flyttet rivalopgøret op som et af de bedste allerede. 

Dette er selvfølgelig sket fordi begge hold har været yderst konkurrencedygtige. Kun 4 gange siden 2002 er divisionen ikke vundet af Steelers eller Ravens, og de to hold har ofte været i direkte kamp om divisionen.

Rivaliseringen byggede langsomt op i 00’erne, og da vi ramte slutnullerne nåede rivaliseringen højder, hvor kun ganske få rivaliseringer tidligere har været. De to holds DNA mindede meget om hinanden. Begge hold båret af frygtindgydende forsvar.

Det betød et hav af ufatteligt fysiske opgør, hvor der, som Claus Elming ville sige det, var skralderbang for alle pengene. De opgør var udover den fantastiske brutalitet helt absurd tætte, og det skabte et hav af situationer, hvor følelser kom i klemme og hadet bare steg og steg. Således er vanvittige 15 ud af 20 kampe, siden Joe Flacco blev quarterback i 2008, endt indenfor 7 point. Og endnu mere vanvittigt er 13 af disse 20 opgør vunder med maksimalt 4 point i sejrsmargin.

Helte og skurke essentielle for et hadfyldt opgør
De tætte opgør betyder, at ét spil ofte har afgjort kampen i de døende minutter. Det medfører naturligvis helte og skurke, og store spillere har det med at skabe store kampe. Der har Ravens og Steelers været i besiddelse af nogle legendariske spillere og personligheder, der har været formidable til at skabe den hadske stemning.

Listen er uendelig lang, men spillere som Ed Reed, Troy Polamalu, Ray Lewis, James Harrison, Terrell Suggs, Haloti Ngata og Hines Ward har været essentielle for opgørets udvikling. Alle disse spillere var ikke bleg for at levere det store hit eller bruge lidt ufine metoder, der kunne bringe modspillere og tilskuere helt op i det røde felt. Desværre er der kun James Harrison og Terrell Suggs tilbage af ovenstående, og rivaliseringen leder stadig lidt efter den næste generation af bannerførere. Men, nu når vi stadig har Suggs, kan vi værdsætte et af de bedste citater fra opgøret nogensinde.

Hvis en dommer kaster en gul klud for en personal foul eller illegal hit, synes jeg han snyder fansene, og han snyder begge hold. Lad os spille football!. Lad os alle gå ind i et rum og låse døren. – Terrell Suggs

Mindeværdige øjeblikke

– Noget af det, der gør rivaliseringen unik, er de mange slutspilsopgør mellem de to hold. 4 gange har de mødt hinanden i slutspillet, og i 2008 mødte de hinanden i det størst mulige opgør mellem holdene. I AFC finalen havde holdene kæmpet indædt i 55 minutter og med en stilling på 16-14 til Steelers, kunne det gå begge veje. Ravens havde bolden, men med fire og et halvt minut igen blev Joe Flacco intercepted af Troy Polamalu, der returnerede bolden 40 yards for touchdown. Dette store spil afgjorde kampen, og Steelers tog billetten til Super Bowl, som de senere vandt over Cardinals.

– I 2010-sæsonen mødtes holdene igen i slutspillet, og det skulle endnu en gang blive en nervepirrende affære. Ravens tog et forspring på 21-7 ved pausen bl.a. på et spøjst touchdown af forsvarspilleren Cory Redding, da var den eneste der opfattede, at dommerne ikke havde fløjtet spillet dødt efter en Roethlisberger fumble. Steelers formåede dog at levere et stort comeback, og med 4 minutter igen stod den 24-24. Steelers fik bolden, og resten af NFL-verdenen fik den første forsmag på, hvad Antonio Brown var for en playmaker. På tredje down og 19 greb han en dyb bombe fra Ben Roethlisberger, da han med besvær kontrollerede bolden ved hjælp af sin hjelm. Spillet gav Steelers en position, så få spil senere kunne afgøre kampen på et touchdown. Senere gik Steelers i Super Bowl, hvor de tabte til Packers.

 

– I 2013 mødtes holdene på thanksgiving i et brag af en kamp. Kampen var helt tæt, og i sidste ende vandt Ravens 22-20 efter Steelers missede en 2-point conversion i de døende sekunder. Kampen vil dog mest blive husket for, at Mike Tomlin stod i vejen for Jacoby Jones, da Jones løb løbsk på et kickoff-return. Episoden kostede Tomlin en bøde på $100.000, men det er ikke noget, der bliver glemt i Baltimore lige foreløbigt.

Sidste højdepunkt bliver et brutalt hit, der betød en hjernerystelse til begge spillere. Det var ikke et ulovligt spil dengang, men mon ikke det havde trukket et flag den dag i dag.