Philadelphia Eagles-quarterback Jalen Hurts skal opereres for den ankelskade, han døjede med i slutningen af sæsonen.

Jalen Hurts havde en fin 2021-sæson som startende quarterback for Philadelphia Eagles, men det hele sluttede særdeles skuffende for både Hurts og Eagles.

Ørnene led et svigende nederlag til Tampa Bay Buccaneers i Wild Card-runden af slutspillet, hvor Hurts og Eagles-angrebet var fuldstændig ude af rytme. Den 23-årige quarterback så ikke ud til at være helt på toppen fysisk, og det er nu blevet bekræftet.

Læs også: Washington annoncerer nyt holdnavn

Hurts bliver onsdag opereret for den ankelskade, der drillede ham i den sidste halvanden måned af sæsonen, og som tydeligvis har påvirket hans spil i negativ forstand.

Ifølge NFL Networks Tom Pelissero bør Jalen Hurts være tilbage på 100 procent om et par måneder og klar til forårets mini-træningslejr (OTA’s).

Jalen Hurts noterede sig i 2021 for knap 4.000 scrimmage yards, 16 kaste-touchdowns og 10 løbe-touchdowns. Han kastede ni interceptions. Det tyder på, at Hurts som minimum har bevist, at han også skal være Eagles’ starter i 2022.