Washington Football Team bliver nu til Washington Commanders.

Washington har langt om længe fundet sit nye holdnavn. NFC East-klubben kommer fremover til at hedde Washington Commanders.

Fra 1937 til 2019 havde Washington navnet Washington Redskins. Redskins – der på dansk kan oversættes til rødhuder – blev droppet forud for 2020-sæsonen, da det i USA opfattes som racistisk og nedsættende overfor indfødte amerikanere.

Holdtnavnet havde i mange år været kontroversielt, men i forsommeren 2020 blev presset på klubben fra både offentligheden og holdets sponsorer massivt på baggrund af de store anti-racistiske strømninger, der blussede op i USA. Derfor annoncerede Washington den 13. juli 2022, at Redskins-navnet ville blive skrottet.

Holdet har haft det midlertidige navn Washington Football Team de seneste to sæsoner, mens klubben fandt ud af, hvad klubbens nye tilnavn skulle være. Efter halvandet år er ventetiden nu ovre. Washington Commanders er det “nye” hold i NFL.