Video: Taysom Hill med vild kamp

0

Gul Klud, New Orleans

New Orleans Saints slog Cleveland Browns søndag, og det skete takket være en historisk indsats fra altmuligmanden Taysom Hill.

Hill, der officielt er opført som tight end, scorede tre touchdowns, løb for flest yards af alle og spillede fem forskellige positioner i den overbevisende 35-14 sejr over Browns.

Den 34-årige Hill havde samlet 206 yards i kampen. Han løb for 138 yards og tre touchdowns, greb fem bolde for 50 yards. Han kastede en bold for 18 yards. Og som prikken over i’et returnerede han et kickoff 42 yards. I alt 248 yards på dagen. Han er officielt tight end, men stillede op på fem forskellige positioner.

Tight end: 4 plays
Slot receiver: 10 plays
Quarterback: 8 plays
Runningback: 6 plays
Wide receiver: 4 plays

Taysom Hill kunne simpelthen ikke stoppes søndag eftermiddag:

Et af Hills touchdowns var særligt bemærkelsesværdigt, da det blev scoret på en fjerde down og 1 ved stillingen 14-14 tidligt i fjerde quarter.

Hill er nu også én af kun to spillere i NFL-historien, der har kastet 10 touchdowns, grebet 10 touchdowns og løbet 25 touchdowns ind i sin karriere.

Saints vandt 35-14 og er nu 4-7 og lever i NFC South, mens Browns er 2-8 og færdige i en skuffende sæson.