Hjalte Froholdt har allerede fået vakt danske og amerikanske mediers interesse. Her kigger jeg nærmere på den danske guards styrker og svagheder på baggrund af tre kampe fra 2017-sæsonen.

I del 1 af optakten til Hjalte Froholdts sæson, der startede i lørdags, skrev jeg om, hvordan blandt andet træner- og systemskifte kan komme til at påvirke Hjaltes muligheder for at komme i NFL. Men det vigtigste er naturligvis, hvor godt Hjalte Froholdt spiller og hvor store hans styrke og svagheder er.
Styrkerne og svaghederne – som jeg ser dem – beskrives og vises herunder. I skal kigge efter venstre guard, som spiller i nummer 51. Lad os starte med styrkerne.

Det positive:
Her er der et virkelig godt eksempel på det Hjalte bringer – især på collegeniveau.
1. Han bevæger sig meget bedre, end normale mennesker på 140 kilo gør.
2. Der er flere, der bevæger sig sådan i college, men en ret god portion af dem rammer enten aldrig deres mand eller også bouncer forsvarsspilleren af dem som en hoppebold. Her formår Hjalte at blive på sin mand, og det er nok den vigtigste egenskab for offensive linjefolk, der ellers kun får opmærksomhed, når de driver folk i jorden – eller når de fejler.

På dette snap kan man ikke lige frem sige, at Arkansas har succes, men Hjalte får alligevel et stort plus for mig her. Han presses lidt tilbage, men formår alligevel at skifte til en blitzer, så lige præcis hans mand ikke kommer igennem.

Det positive snap, jeg vil fremhæve fra kampen mod TCU, er dette snap, hvor en spiller prøver at skyde igennem linjen, men det lykkedes han ikke ligefrem med…

Hjalte og centeren regner med, at de kan hjælpes ad mod Alabamas #89. #29 kommer dog på et blitz, hvilket Hjalte formår at samle op på en måde, hvor QBen kan træde op i lommen, hvis ikke det var fordi, at #94 tog den mulighed fuldstændig væk. Rigtig godt snap af danskeren, og det er rigtig positivt, fordi netop disse situationer volder ham vanskeligheder på andre tidspunkter.

Alabama kører et lidt komplekst forsøg på at skabe pres, og her er Hjalte med. Først hjælpes der med #49, der går mod LTen for at frigøre enden til at gå på tværs. Hvis Hjalte går helt voldsomt med enden, åbner han et stort hul på venstresiden, men i stedet er han klar og opmærksom, da den modsatte end kommer ind over midten, og den opsamling gør, at Quarterbacken får mulighed for at scramble. Nyd i øvrigt hvor stort et skur, Arkansas’ reservequarterback er…

De negative spil:
DTen #88 har for let ved at have control på Hjalte på spillet, og Hjalte er generelt ikke så powermæssigt overvældende i blokeringerne, at de fornuftige modstandere får problemer.

Igen er Hjalte oppe imod #88 Kingsley Keke, og Keke formår at “kaste” Hjalte af sig og han laver taklingen efter to yards.

Det er et løbespil, der giver mange yards, men Hjaltes snap er ved at føre til en takling bag line of scrimmage, da han simpelthen misser sin mand og derefter nærmest bare hænger efter ham.

 

Quarterbacken kommer hurtigt af med bolden, men han har heller ikke noget valg, da vores danske venstre guard rundes, som var han en blocking sled på træningsbanen.

 

Det går ikke så stærkt, men DTen kommer rundt om Hjalte. I NFL giver guards og centere giver ikke mange pressures/sacks op i 1 mod 1 per kamp, så det er et sted, han skal forbedre sig.

 

Alabama har virkelig et godt hold, men det er spillere som det her Hjalte skal møde i NFL. Blitzen samles op, men på trods af 80 pund i vægtfordel, sættes han på røven.

Centeren med nummer 75 er den store synder på det her løbespil, men Hjalte må ikke blive skubbet ind imod løbebanen af linebackeren, der hedder Shaun-Dion Hamilton og blev draftet af Redskins i sjette runde i år.

Da’Ron Payne blev valgt tidligt af Washington Redskins, og her går han ret let rundt om Froholdt.

Her ligner det, at Hjalte skal hjælpe LTen med at holde #33 ude af kastebanen, og at centeren så skal slide over til #69. Men fordi linebackerne blitzer, og centeren er nødt til at tage sig af #89, skal Hjalte tage #69 fra centeren, og det ser han for sent.

For mig er Hjaltes største force hans pulls, men her møder Rashaan Evans, som Titans tog i første runde af 2018-draften, og skal vi ikke nøjes med at sige, at der står 1-0 til Evans i deres indbyrdes regnskab.

Her kommer der et blitz igen, og selvom jeg ikke kender aftalerne på den offensive linje, er det 95+% sikkert, at det er Hjalte, der fejler her. Hvis ikke han bliver lidt bedre til at samle disse ting op, inden han rammer NFL, vil NFL-forsvarerne teste ham igen og igen og igen og igen, og det er én af de ting, jeg virkelig kigger efter, når jeg kigger på collegespillere, og det er en egenskab Joe Thuney, Joel Bitonio, David Andrews, Andrew Norwell, Weston Richburg, Joe Haeg og NFL-backuppen Joe Dahl alle viste i college. Det en ofte overset egenskab på en position, hvor power, atletiske evner og pandekageblokeringer oftest render med overskrifterne.

 

Opsummering:
Hjalte bevæger sig fortrinligt, og han viser glimtvis rigtig god forståelse for at skifte på stunts og andre ting – især taget i betragtning af, at han på det her tidspunkt har spillet på den offensive linje i mindre end to år. Hjalte bliver fornuftigt på blokeringerne, og han spiller som regel fint med overkroppen over fødderne, og spiller på den måde ikke overaggressivt.

På minussiden rundes han stadigvæk lidt for let I kastespillet, og når han spiller mod NFL-modstand mangler han også noget funktionel power, der kan bringe linjefolk og linebackere ud af position eller bare ud af balance således, at de har svært ved at få rykket sig i retning af runningbacks.

Jeg vil blive ganske overrasket, hvis Froholdt ender i første runde og faktisk også i anden. Tredje runde er en lille mulighed, men så tror jeg virkelig, at han skal forbedre sig i kampene mod de bedste modstandere i 2018-sæsonen.

Mest realistisk ser jeg ham nok som et sjetterundevalg lige nu. Vi skal huske på, at en spiller som Wyatt Teller blev valgt sidst femte runde i år, og på nuværende tidspunkt er det en guard, jeg ser mere NFL-spiller i end Hjalte Froholdt.

Der er desværre også stadigvæk en mulighed for, at Froholdt – selv uden skader – ikke bliver valgt i 2019-draften, men hvis han spiller en fornuftig sæson forventer jeg et sent draftvalg, ikke mindst fordi han bevæger sig, som han gør.