New York Giants tog torsdag nat imod Dallas Cowboys, og som altid blev opgøret mellem de to NFC East rivaler tæt og spændende.
Giants havde chancen til sidst, men Daniel Jones kastede for det første sin Hail Mary for kort, og for det andet blev den interceptet. Og så vandt Cowboys kampen med 20-15, men de mistede superstjernen Micah Parsons til en potentielt alvorlig skade.
Awesome Aubrey… missede!
Dallas Cowboy har fundet en diamant i kicker-høstakken i Brandon Aubrey. En tidligere fodboldspiller, der sent begyndte at sparke til den ovale bold, og nu velsagtens er ligaens bedste kicker.
I sidste uge lavede han en 65 yarder, og i denne uge sparkede han et 60 yard field goal.
Det imponerende ved de to lange field goals er ikke kun længden, men også at de kommer i midt i kampen, og ikke kun ved afslutningen af en halvleg. Det viser, hvor stor tillid Cowboys har til andenårs-kickeren.
Efter Cowboys var foran 14-9 ved pausen, scorede han alle Cowboys point i anden halvleg med to field goals på 40 og 60.
Men bedst som man sad og tænkte, at han ikke kunne misse, så sparkede han en 51er forbi, der kunne have bragt Cowboys foran med 8 sent i 4. quarter. Han første kiks fra over 50 yards, hvor han ellers var vanvittige 16 for 16 i karrieren. Og så fik Giants en sidste chance.
Hail Mary
Udtrykket Hail Mary, altså hvor quarterbacken bare hugger bolden dybt og beder til de højere magter om lidt held og en grebet bold, stammer faktisk fra Dallas Cowboys, da deres legendariske quarterback Roger Staubach scorede på et langt kast i sidste sekund mod Minnesota Vikings i 1975.
Her sluttede kampen med, at Giants quarterback Daniel Jones forsøgte en Hail mary mod netop Cowboys, men desværre nåede bolden aldrig sit ønskede mål.
Can’t run, can’t win…
Mens NFL i mange år har udviklet sig mere og mere imod at være en kasteliga, så er det lige som om, at løbeangrebene i år har mere succes. Det kunne man dog ikke se torsdag nat.
På trods af at Cowboys kom ind til kampen med det statistisk dårligste løbe-forsvar i NFL, så kunne Giants ikke løbe bolden overhovedet. Devin Singletary fik kun 24 yards på jorden og havde i gennemsnit kun 1,7 yards pr. løb. I alt løb Giants bolden 24 gange for… hold fast… 26 yards.
Det her var både deres bedste og vigtigste løb hele kampen på en 4. down.
Giants scorede ikke et touchdown i kampen. Alle deres 15 point kom på fem field goals af den nye kicker Greg Joseph.
Store stjerner skadet
På trods af sejren kom Dallas ikke uskadt ud af kampen. Stjerne-pass rusher Micah Parsons måtte hjælpes fra banen efter at have pådraget sig en skade i de sidste minutter af ordinær spilletid. Han blev til sidst kørt i omklædningsrummet.
Også Giants måtte undvære deres største stjerne, da receiver Malik Nabers udgik. Faktisk på spillet lige efter Parsons skade. Rookien havde ellers igen været suveræn i en kamp, hvor han greb 12 bolde for 115 yards. På en vigtig fjerde down sent i kampen tabte han dog både bolden og slog hovedet hårdt i jorden og måtte udgå med en hjernerystelse.
Status
Med sejren kom Cowboys tilbage på 2-2 uden at imponere, mens Giants falder til 1-3 og egentlig har spillet fornuftigt de seneste tre kampe.
NFL-historiens bedst betalte spiller Dak Prescott ramte 22 af sine 27 kast for 221 yards og to touchdowns. Det ene til CeeDee Lamb, der greb 7 bolde for 98 yards og den her scoring.
På den anden side spilede Daniel Jones ganske fint og ramte på 29 af sine 40 kast for 281 yards, men kunne ikke få bolden i end zone.
Du kan se alle højdepunkter fra kampen eller hele kampen på bare 40 minutter med Game in 40 på NFL Gamepass, der lige er faldet 25% i pris.
Begge hold har halvanden uge til de skal i aktion igen. Cowboys skal til Pittsburgh for at møde Steelers i Super Bowl rematch på “Sunday Night Football”, mens Giants skal til Seattle for at møde Seahawks på Lumen Field.