Stort chok: T.J. Watt ude på ubestemt tid efter fejlslagen nålebehandling

0

Pittsburgh Steelers’ helt store stjernespiller T.J. Watt har været under kniven efter en mislykket nålebehandling, der førte til en punkteret lunge.

Skader er en helt almindelig del af amerikansk fodboldens hverdag, og i NFL er det ikke anderledes.

Dog ses det oftes som resultatet af sportens hårdhed og brutalitet, men for den tidligere vinder af årets forsvarspiller T.J. Watt har det i denne omgang ikke været årsagen til, at han det næste stykke tid må se med fra sidelinjen.

For efter en hel normal nålebehandling, som mange NFL-spillere bruger til at gøre kroppen klar til den kommende kamp, mærkede Watt, ifølge hans hold Pittsburgh Steelers, smerte tæt ved sin ene lunge, hvorefter han straks blev kørt til hospitalet.

Her blev det afklaret, at han havde punkteret lungen, og at de var nødt til at operere den.

En uklar tidsudsigt

Et par dage efter hændelsen meldte Watts storebror, J.J. Watt, ud, at operationen var gået som det skulle, og at de forventer, at han kommer sig 100% igen.

Desuden melder den tidligere NFL-superstjerne, at der ikke er nogen tidslinje for hans brors retur.

Steelers’ næste kamp er mod Miami Dolphins natten til tirsdag dansk tid, men det bliver uden den 31-årige forsvarsstjerne. Det har holdets cheftræner, Mike Tomlin, offentliggjort.

Samtidig er der i skrivende stund ingen indikationer på, om Watt når at blive klar til de sidste tre kampe i grundspillet, til en eller flere potentielle slutspilskampe, eller om hans sæsonen er færdig.

Den dygtige presspiller har hidtil spillet samtlige af holdets 13 kampe i sæsonen. Her er det blevet til syv sacks, ti tacklinger for minusyards og tre forcerede fumbles.

Læs også: 10 svar vi leder efter i 15. spillerunde