
I sæsonens sidste runde af grundspillet er der et hav af rekorder og milepæle at opnå for forskellige spillere. Her får du et overblik over dem alle.
Her kan du få et overblik over, hvilke spillere, der kan skrive sig ind i NFL-historien i sæsonens sidste runde af grundspillet.
Brock Bowers

Bowers har pt. grebet 108 bolde i denne sæson, hvilket allerede er NFL-rekord for en rookie. Men Bowers er slet ikke færdig med sine rekordforsøg i denne sæson. Bowers er nemlig blot ni grebne bolde fra at slå rekorden for flest grebne bolde af en tight end i samme sæson. Den rekord blev sat af Zach Ertz tilbage i 2017, hvor han greb 116 bolde. Den rekord har Trey McBride også mulighed for at slå med sine 104 grebne bolde for sæsonen pt.
Joe Burrow

Burrow har ligesom Bowers haft en helt fantastisk sæson. Han står pt. noteret for 4641 yards og 42 touchdowns. Dermed kan han i denne runde blive den blot femte quarterback i NFL-historien med 5000 yards og 45 touchdowns. De fire andre, som har gjort det før ham er Peyton Manning i 2013, Dan Marino i 1984, Drew Brees i 2011 og Patrick Mahomes i 2018.
Lamar Jackson

Lamar Jackson har igen i denne sæson spillet på MVP-niveau. Jackson har indtil videre kastet 39 touchdowns og blot fire interceptions. Dermed kan han blive den eneste quarterback sammen med Aaron Rodgers til at kaste mindst 40 touchdowns og færre end fem interceptions i en sæson i NFL-historien.
Jackson har pt. en passer rating på 121.6. Det betyder, at han har mulighed for at slå Aaron Rodgers’ NFL-rekord for den højeste passer rating i en sæson fra 2011 på 122.5.
Derudover har Jackson også hele 13 kampe i sæsonen med en passer rating på over 100. Dermed kan han tangere Aaron Rodgers’ rekord fra 2020 på 14 kampe med en passer rating på 100 eller derover. Det er i øvrig en rekord som Sam Darnold også har mulighed for at slå i sæsonens sidste spillerunde.
Aaron Rodgers

Rodgers har ikke lige haft den sæson han håbede på, men han kan trods alt nå at krydse en meget imponerende milepæl i denne runde. Rodgers er pt. på 499 kastede touchdowns i karrieren, og kan dermed nå at blive den blot femte spiller i historien med 500 eller flere kastede touchdowns. De andre fire i klubben er Tom Brady, Drew Brees, Peyton Manning og Brett Favre.
Jared Goff

Goff har spillet otte kampe med en completion procent på 75% eller mere i denne sæson. Dermed kan han slå Tom Bradys rekord på otte kampe fra 2007.
Ja’Marr Chase

Chase har pt. grebet 117 bolde for 1612 yards og 16 touchdowns i denne sæson, hvilket er bedst i alle kategorier. Dermed kan han sammen med Jerry Rice, Sterling Sharpe, Steve Smith og Cooper Kupp blive de eneste til at vinde “the receiving triple crown” i NFL-historien.
Næste side: Unge stjerner og en legendarisk receiverrekord








