Et spændende brag venter, når Kansas City Chiefs gæster Buffalo Bills.

Der er hele to kampe på blokken mandag aften, og allerede klokken 23.00 dansk tid bliver den første sparket i gang.

Og det er et sandt brag mellem to af de bedste hold i AFC – nemlig Kansas City Chiefs og Buffalo Bills. Begge hold har vundet fire af deres første fem kampe og fører deres respektive divisioner.

Begge hold kommer endda også til kampen med nederlag i baggagen, efter at Bills tabte til Titans i sidste uge, mens Chiefs tabte til Raiders. Det er altså et par sultne mandskaber, som brager sammen på Ralph Wilson Stadium, og der er lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp.

Seneste nyt på skadesfronten
Kansas City Chiefs er uden guard Kelechi Osemele, der i sidste uge kom slemt til skade i begge knæ, og det er et tab, der vil kunne mærkes. Også tackle Mitchell Schwartz er tvivlsom, men mon ikke han spiller. Det vil være et enormt tab, hvis han ikke kommer i aktion.

Patrick Mahomes skal desuden også klare sig uden en af sine profilerede receivere i Sammy Watkins, som er meldt ude med en lårskade. Han var også ude i sidste uge.

Hos Buffalo Bills er det mindre sikkert, hvem de må undvære. Helt sikkert er det, at tight end Dawson Knox er ude, men både receiver John Brown, linebacker Matt Milano og cornerback Tre’Davious White er meldt tvivlsomme. Især sidstnævnte vil være et stort tab, når man møder Chiefs og Patrick Mahomes, men også John Brown og Matt Milano er dygtige spillere.

Hold øje med…
Josh Allen og Patrick Mahomes
Det er måske lidt for oplagt, men det bliver spændende at se de to quarterbacks i aktion. Især bliver det spændende at se Josh Allen forsøge at følge med Chiefs’ angreb, der formentlig kan sætte en god portion point på tavlen mod Buffalo Bills forsvar.

Hidtil i år har Josh Allen nemlig været særdeles velspillende for Bills, og Patrick Mahomes er jo stadig en af NFL’s allerbedste quarterbacks. Opgør som disse mellem to gode quarterbacks har bare en tendens til at blive spændende kampe, og der er ingen grund til at tro, at dette ikke også bliver det. Og hvem kommer mon bedst ud af opgøret?

Stefon Diggs mod Chiefs’ secondary
Stefon Diggs har været forrygende for Buffalo Bills i denne sæson, og hvis Buffalo skal besejre Chiefs, kræver det formentlig en stor kamp fra den dygtige receiver. Men det er der også grund til at tro, at han kan få.

Chiefs har ellers haft et godt kasteforsvar, men de har tilladt to receivere at gribe for mere end 100 yards, og de to var Will Fuller fra Texans og Henry Ruggs fra Raiders. De har hurtighed til fælles, og hurtighed har Stefon Diggs også, så mon ikke Bills prøver et par dybe skud mod Chiefs’ secondary?

Spiltip
Kansas City Chiefs er favoritter til kampen, og vi tror også, at de tager sejren på udebane. Vi tror også, at de vinder med mere end 3,5 point, og det kan man få odds 1,77 på hos Danske Spil lige her.

Men spil forsvarligt!

Forudsigelse
Det bliver en spændende kamp mellem to formstærke mandskaber og quarterbacks, og i sådanne kampe siger min mavefornemmelse mig, at jeg skal gå med den bedste quarterback. Det er Patrick Mahomes, og vi tror, at Chiefs vinder.

Der skal dog blive scoret point, og det slutter med en 34-28-sejr til udeholdet.