NFL sætter max. på lønloft for 2022

    0

    I bestræbelserne på at normalisere ligaens økonomi har NFL-ejerne og spillerforeningen sat en øvre grænse for lønloftet i 2022.

    NFL og spillerforeningen (NFL Players Association) er blevet enige om en fornuftig skalering af lønloftet, så de de nye tv-aftaler og deraf øgede indtægter ikke får lønningerne til at eksplodere.

    Lønloftet for 2022 sættes derfor til maksimalt 208,2 millioner dollars. Det endelig lønloft kendes ikke før februar til næste år, men bliver ikke højere end den aftalte øvre grænse. Det giver til gengæld klubberne en form for indikation af, hvor mange penge de har til rådighed i de kommede kontrakt-forhandlinger.

    Det er stadig en heftig stigning i forhold til det nuværende lønloft på 182,5 millioner dollars, og altså over 25 millioner dollars mere, end klubberne har at rutte med i år. Det er dog stadig lavere, end hvis ligaen ikke havde været ramt af Corona.

    Inden 2020-sæsonen havde NFL forventet et lønloft i 2021 på mellem 205 og 210 millioner dollars og yderligere stigning i 2022. Nu rammer man det niveau med et års forsinkelse, og så kan yderligere justeringer komme efterhånden som Corona-situationen normaliseres.

    At NFL og spillerforeningen er blevet enige om en max-grænse på lønloftet også, at de to sider forstår vigtigheden af samarbejde og enighed for ikke at smadre markedet og gøre kontraktforhandlinger helt umulige, inden en normalisering af verden og ligaens økonomi er slået igennem.