
Det nye lønloft forventes at ende et sted mellem 301 og 305 millioner dollars. Det giver Tennessee Titans endnu flere penge mens Kansas City Chiefs får en smule mere luft i et presset budget.
NFL har meldt ud, at lønloftet kommer til at stige med mindste 20 millioner dollars, hvilket giver holdene flere penge til at skrive kontrakter for. Det er et luksusproblem for nogle hold, som i forvejen havde masser af penge til spillere, mens andre hold har fået en smule mere luft i budgettet, men som nok alligevel skal lave lidt økonomiske krumspring.
Titans kommer sandsynligvis til at kunne frigøre endnu flere midler, hvis de skilder sig af med wide receiver Calvin Ridley og conerback L’Jarius Sneed. River man begge deres kontrakter over, frigør Titans yderligere 24 millioner dollar.
Sneed og Ridley kom begge til holdet i 2024 via free agency på fireårige kontrakter, til henholdsvis 76 millioner dollar og 92 millioner dollar – men begge spillerne har været undervældende, hvilket jo ironisk nok er med til at understrege, at det åbne marked er lige så stort et lotteri som draften.
For Chiefs, så skal der handles inden det nye NFL-år starter den 11. marts. Spotrac estimerer, at de vil være 57 millioner dollar under cappen, hvilket nødvendiggør nogle Salary Cap øvelser.
Chiefs kan enten forlænge, cutte eller trade spillere, hvilket vil fjerne eller strække lønningerne. Mest oplagt er nok holdets højre tackle Jawaan Taylor, som ville frigøre de første 20 millioner dollar. Defensive end Mike Danna har også kun et enkelt år tilbage på sin kontrakt, og hvis man opsiger den allerede i år, vil man frigøre 8 millioner dollar.
Men der er langt endnu. Spillernes kontrakter kan oftest findes på overthecap.com, såfremt man selv vil kigge tingene igennem.








