Nationalligaen spillerunde ti.

0

Hold nu op det var en fed sidste spillerunde! Tætte kampe og godt vejr. I denne runde er det kampen om tredjepladsen i ligaen der dystes om, her tager AAB 89ers imod Triangle Razorbacks.

89ers vs Razorbacks.

Så er det nu at 89ers skal vise hvad de er lavet af. I de næste fire kampe står det på 2x Razorbacks, Oaks ude og Towers ude. 89ers har fået en god start på sæsonen, med kun et nederlag til Tigers, mens det er blevet til sejre over Oaks, Gold Diggers og Tomahawks. Sejrene er grundlagt med et flot spillende angreb, mens forsvaret specielt i sidste kamp mod Tomahawks. Angrebet er er eksplosivt, og kan på kort tid sætte masser af point på tavlen. Og i denne kamp, skal begge enheder spille op til sit ypperste.

Razorbacks er kommet haltende afsted igen i år. To sejre og to nederlag er det blevet til, hvor begge nederlag er kommet mod konkurrenter i toppen. Forsvaret har mod Tomahawks, Tigers og Gold Diggers spillet flot og kun tilladt 21 point i de tre kampe. I sidste weekends hjemmekamp mod Towers, lukkede forsvaret dog massive 47 point ind!  På angrebet mistede man quarterback Reed Gotula for sæsonen, med en overreven akilesene, og det er nu Peter Linnemann der skal overtage og guide Razorbacks til sejr. Linnemann har dog stadig et arsenal af offensive playmakers til sin rådighed, så han er godt rustet til kampen.

Kampen vil vise hvordan at styrkeniveauet vil være i toppen af Nationalligaen. Kan 89ers spille lige op med Razorbacks eller viser det sig at de er et niveau under? Jeg tror at kampen ikke bliver så tæt som forventet, da Razorbacks angreb ser giftigt ud! Jeg spår en Razorback sejr med minimum 10 point.

Kampen spilles søndag kl 14 på Aab’s idrætsanlæg.