Her på Gul klud har vi sat os for at lave et MVP termometer, hvor du hver uge kan se hvor varme de forskellige spillere er i forhold til at kunne hive prisen hjem som ligaens mest værdifulde spiller, også bare kaldet MVP.

Spilleuge 15 er overstået, og det betyder at vi kun har to søndage tilbage af grundspillet i denne NFL-sæson. Den netop overståede uge bød som sædvanlig på overraskelser, og flere af dem havde indflydelse på netop MVP kapløbet.

Der er en ny nummer 1, en ny spiller i “burning hot” kategorien og så er endnu en spiller blevet skåret fra, så feltet nu kun består af 7 spillere! Læs med og find ud af hvem der er rykket op og ned.

Burning Hot

1.Drew Brees, QB, New Orleans Saints (+1)
Mahomes tabte, og Brees vandt.. Men han kastede endnu en interception, nu for fjerde kamp i streg, men det var altså ikke hans skyld. Mere vigtigt er det dog, at Rams tabte og Saints nu har en motorvej til første seed i NFC.

2.Patrick Mahomes, QB, Kansas City Chiefs (-1)
Nederlag til Chargers efter at have været foran med 21-7. Chiefs’ løbeforsvar blev udstillet, og nu venter en altafgørende kamp mod NFL’s mest løbetunge angreb, nemlig Seahawks.

3. Philip Rivers, QB, Los Angeles Chargers (+1)
Med sejren over Chiefs og den reelle chance for at nå første seed i AFc er Rivers nu lige pludselig på alles læber. Først venter dog en svær hjemmekamp mod Ravens der også kæmpe med næb (heh) og klør for at komme i slutspillet.


On fire

4. Andrew Luck, QB, Indianapolis Colts (+2)
Colts gav Cowboys deres første æg siden 2003. Kan de mon gøre det to uger i streg? På søndag møder de Giants hjemme der puttede lige akkurat nul point på tavlen hjemme mod Titans. En hvis herre i USA mener endda at Luck er en meget seriøs MVP kandidat.

5.Deshaun Watson, QB, Houston Texans (+2)
For blot to uger siden kunne man hos en unavngiven bookmaker få pengene 201 gange igen på Watson som MVP. Sker det så må undertegnede give kvajebajer for ikke liiige at melde den ud. De ligger lige nu til at få en oversidder i slutspillet, kun 1 kamp efter Chiefs.

6. Aaron Donald, DT, Los Angeles Rams (-3)
Blev fuldstændig udelukket fra festlighederne imod Eagles. Kun to pressures stod Donald noteret for ved slutfløjtet, og ingen sacks. Det var hans hidtil dårligste præstation i sæsonen. Meeeen mon ikke han komme tilbage på sporet mod Cardinals i weekenden.


Still burning

7. Russell Wilson, QB, Seattle Seahawks (+1)
Skidt, skidt nederlag mod 49ers. En kamp som Seahawks skulle vinde! Men tjek lige denne sukkerbold han lagde til Doug Baldwin.
Nu skal de i stedet afgøre sagerne imod Chiefs hjemme på Century Link Field monday night.


Ikke længere på listen: 

Jared Goff, QB, Los Angeles Rams (-2)
Nu skulle vi have skåret det ind til 1 Rams spiller. “Fætter Goff” har nu kastet en interception 3 kampe i streg. Selvom de avancerede statistikker godt nok siger noget andet, så har jeg altså Aaron Donald som værende mere værdifuld for Rams end Goff.