Det er sidste dag i september og selvom der stadig mangler at blive spillet en enkelt kamp i måneden, så kan vi alligevel kåre månedens spillere.

Der er blevet fundet en månedens spiller på angreb, forsvar og special teams i henholdsvis AFC og NFC – og så er den bedste rookie på hhv forsvar og angreb også kåret.

På angrebet er det Raiders quarterback Derek Carr og Rams receiver Cooper Kupp, som er løbet med de to fornemme priser.
Carr har spillet noget bedre, end vi har kunnet forvente og ligger i toppen af når man kigger på kastede yards. Og så har han ført Raiders ubesejrede igennem starten af denne sæson.

Hos Rams har Kupp været en af Matthew Staffords yndlingsreceivere og det er blevet til vanvittige 25 grebne bolde for 367 yards og 5 touchdowns. Der må være nogle fantasyejere, som er meget glade.

På forsvaret er det Von Miller og Trevon Diggs, hvoraf sidstnævnte har scoret lige så mange touchdowns som sin bror, der spiller wide receiver hos Buffalo Bills. Von Miller har indtil videre registreret 6 tacklinger bag line of scrimmage og 4 sacks.

Jamal Agnew tangerede rekorden for længste return med sit 109 yard touchdown mod Cardinals. Det var forresten 2. gang i sæsonen, at han returnerede et spark for mere end 100 yards.