Derek Carr overvejer comeback: Har sagt nej til et par tilbud

    0

    Den tidligere Raiders og Saints quarterback Derek Carr siger, at han godt kunne overveje at gøre comeback i ligaen – Ifølge Carr selv, har han allerede sagt nej til et par tilbud.

    Derek Carr har ikke spillet NFL siden spilleuge 14 i 2024, da han i opgøret mod Giants pådrog sig en brækket hånd og en hjernerystelse i et forsøg på at skaffe en første down. Det blev til 10 kampe i sæsonen og efterfølgende pension efter to sæsoner hos Saints.

    Nu har han tilbragt to sæsoner på sidelinjen og enten er han mere frisk, og ellers har hovedet taget mere skade, end vi lige går og tror.

    For da han podcasten Home Grown (Som er en podcast med brødrene Derek og David Carr) bliver spurgt til, om han kunne finde på at vende tilbage, så siger han “Absolut” – men han vender ikke tilbage for at spille for hvem som helst.

    Derek Carrs bedste sæson kom i 2016, hvor han kastede 3.937 yards og 28 touchdowns – et år, hvor han sluttede som nummer 3 i MVP afstemningen.