Pittsburgh Steelers fortsætter med at lave comebacks og vinde, men det er ikke angrebets skyld. Og dog…

Watt og Highsmith er en drabelig duo

Steelers vandt rundens første opgør med 20-16 over Tennessee Titans, men sejren kom først i land, da linebacker Kwon Alexander lavede en interception i egen end zone med 6 sekunder tilbage af opgøret. Det var den 16. turnover i år af Steelers’ forsvar, næstflest i ligaen, kun overgået af Jacksonville Jaguars med 18.

Men selvom den berejste linebacker, der nærmest er NFLs svar på Onkel rejsende Mack, lavede kampens største spil, så var det en helt anden Steelers duo, der var i fokus.

De to outside linebackers TJ Watt og Alex Highsmith har gang i en vild sæson, og torsdag lagde de et ubønhørligt pres på Titans rookie quarterback Will Levis, der startede sin anden kamp i karrieren. Mere om ham lidt længere nede.

Steelers lavede fire sacks, heraf blev Highsmith noteret for to. Titans angreb havde fokus på Watt og havde sjældent mindre end to mand på den giftige pass rusher, og det efterlod Highsmith med en masse en-mod-en stituationer, som han takkede for med manér.

Highsmith var inde og lægge pres på Levis hele 11 gange, og det katapulterede ham faktisk op på den øjeblikkelige førsteplads i ligaen over spillere med flest quarterback-pressures med 49 i sæsonen. Vel at mærke taget i betragtning, at han kun har spillet halvdelen af kampene.

Selvom han er god, så nød han også godt af at Cam Heyward var tilbage på den defensive linje, og den fokus alle modstandere har på ham der med nr. 90 på brystet. Watt lavede selv et sack og trak flere gange holding-penalties og andre straffe på en skadesplaget Titans-linje, der havde meget svært ved at kontrollere ham.

Will Levis var faktisk ok

Han tog NFL med storm bare fire dage tidligere, da han kastede fire touchdowns i sin NFL-debut mod Falcons i søndags. Spørgsmålet på manges læber var derfor, om den unge quarterback kunne gentage successen.

Lad det være sagt med det samme. Det kunne han ikke, men han var faktiske slet ikke tosset.

Ok, der var nogle rookie bommerter, som da han blev sacket på Titans sidste drive, hvor de bagud med 20-16 skulle bruge et touchdown for at vinde. Titans havde én timeout tilbage, som de blev nødt til at brænde, da Levis måtte bide i græsset.

Mere rutinerede quarterbacks laver af og til også den fejl, men generelt må man bare ikke tage et sack i den situation. Bare kast bolden i jorden eller ud over sidelinjen.

Men ellers var der mange fine plays fra ham, hvor han både viste god timing på sine kast, hurtig beslutningtagen, og evnen til selv under tungt pres at få bolden ud i hænderne på sin receiver.

Hans bedste play på aftenen var en 1. down og 23 dybt fra eget territorie, hvor han ramte DeAndre Hopkins i et meget lille vindue og skaffede en ny første down.

Der var flere andre fine eksempler på hans evner, og der er i min optik ingen tvivl om, at han starter resten af kampene for Titans i år.

Blame Canada

Steelers offensive koordinator hedder Matt Canada, og jeg kender ikke mange Steelers-fans, der ikke mener, at han skulle fyres.

Holdet fra stålbyen har da også spillet horribelt angrebsspil det meste af sæsonen, og har ikke scoret på deres første angrebsserie endnu i år. Indtil i aftes…

Som en slags strategisk manøvre tog headcoach Mike Tomlin konsekvensen af den manglende offensive produktion i de første syv kampe og flyttede Matt Canada fra trænerboksen højt oppe på stadion og ned på sidelinjen. Og det gav omgående bonus.

Om det var fordi, han var tættere på spillerne og måske kunne tale med quarterback Kenny Pickett face to face efter hver serie, eller det var fordi, der nu sad en anden i boksen og analyserede modstanderne, skal jeg lade være usagt, men faktum er, at Steelers angreb fungerede bedre.

1) De scorede på deres første angrebsserie, da Najee Harris scorede efter små fem minutters spil.

Det afsluttede sæsonens bedste start-serie for Steelers på 10 plays og 78 yards med fire første downs. Inden det touchdown havde Steelers kun scoret syv point i første quarter hele sæsonen, og i sidste uge fik de ikke en eneste første down i hele første quarter. I aftes havde de ni.

2) Steelers løbeangreb havde sin klart bedste kamp. Harris og Jaylen Warren havde tilsammen 157 yards på 27 carries. Det er et gennemsnit på 5,8 yards pr. løb. Der var også et par lange løb imellem, som ellers har været en mangelvare i år. Harris’ længste løb var på 25 yards og Warrens var på 22. Sidstnævnte var uhyre tæt på at score og viste flere gange eksempler på sin fart. Han bør få bolden noget mere fremover.

3) Receiver Diontae Johnson scorede for første gang i 23 kampe. Han havde ikke scoret siden den næstsidste grundspilskamp i forrige sæson. Han greb 86 bolde sidste år uden at score (klart flest af alle i NFL), og han greb 15 bolde i år, inden han endelig kunne strække armene i vejret igen.

112 catches gik der mellem hans to seneste touchdowns. Lad os håbe for Steelers, at han kommer ind i en stime nu.

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF SAMME FORFATTER