Elming: Her er mine øverste 5 picks

    0

    Du kan allerede nu tilmelde dig NFL Picks, og her får du Claus Elmings bud på, hvordan top 5 skal se ud i spilleuge 1.

    Yihaaaa, NFL-sæsonen er lige rundt om hjørnet og dermed er vi igen klar til at spille Picks. Altså NFL Picks.

    Danmarks mest populære NFL-spil er tilbage og nu i en ny og forbedret udgave med bedre gameplay, lækkert design og ikke mindst større præmier end ever. I år er hovedpræmien en NFL-rejse til USA i samarbejde med LA Travel, og den kan blive din, hvis du vinder hele baduljen.

    Det kræver selvfølgelig, at du er med fra første fløjt, og det er altså allerede fra næste uge. Ja, den er god nok – NFL-sæsonen går i gang på torsdag. Det er næsten ikke til at forstå, men hvor er det dejligt. Ventetiden og abstinenserne er forbi!

    Første runde
    Der er 16 kampe i første runde, og du skal huske at sætte i hvert fald dit første pick til kampen mellem Philadelphia Eagles og Atlanta Falcons inden kickoff 02:30 natten til fredag.

    Alle kampe er som altid åbne lige indtil kickoff, hvilket betyder at du kan skifte vinder og rykke kampene op og ned, indtil første spark.

    For at klare dig godt skal du naturligvis ramme så mange kampe som muligt, men mere vigtigt er det, at de kampe du rammer også ligger tilpas højt. Kort fortalt må du helst ikke misse de tre-fire øverste, men i NFL er det nemmere sagt end gjort.

    Her er mit bud på de fem øverste kampe:

    100: Bucs er uden deres startende QB Jameis Winston, der har karantæne, og Saints er en af dette års store favoritter til Super Bowl. Jeg er overbevist om, at Saints vinder kampen.

    75: Colts har ikke meget at byde på, og faktisk tror jeg godt Bengals kunne overraske i år. Den er lige så sikker som Brady til Moss.

    60: Cowboys er i gigantiske problemer på den offensive linje, og får svært ved at flytte bolden mod Panthers. Cam Newton og co. klarer ærterne og sætter nok point på tavlen til at vinde.

    50: Denver Broncos har på papiret et af NFLs bedste forsvar. Med Case Keenum har de også fået stabilitet på QB. Seahawks har ikke meget tilbage fra de gyldne Super bowl år, og taber i første spillerunde.

    40: Spilleuge 1 indeholder et legendarisk brag. NFLs ældste rivalopgør mellem Packers og Bears. Førstnævnte har Aaron Rodgers tilbage og det bør være til sejren, selvom Bears nok skal overraske hist og her i sæsonen.

    Sådan ser de ud. Mine fem øverste i første runde af NFL Picks.

    Klik ind og tilmeld dig nu og spil med om en NFL-rejse til USA og alle de andre fede præmier.


    Præmiepartnere på NFL Picks: LA Travel, Danske Spil, Philips, Telia og Restaurant Bone’s