Browns draftede quarterbacken, Cody Kessler, i sidste års draft, men de har åbenbart udset sig en quarterback i 2017 draften, som de er mere interesserede i.

Siden 1999, hvor Browns kom tilbage til Cleveland, har holdet startet 26 forskellige quarterbacks. Alene i år har de startet 3 forskellige, men alligevel lader det ikke til, at holdet er helt tilfredse med dem, som er på holdet.

I årets draft havde man #2 valget, og kunne derfor have taget Carson Wentz, som var tilbage, efter at Rams valgte Jared Goff. I stedet valgte man at handle tilbage i draften, og vælge Cody Kessler i slutningen af 3. runde.

Tru-who?

Men han er åbenbart ikke løsningen. Browns har nemlig holdt ekstra godt øje med quarterbacken Mitch Trubisky, som i øjeblikket spiller for North Carolina State. Her er han 3. årsspiller og i gang med sin første sæson som starter.

Trubisky har ikke trukket de helt store overskrifter i forbindelse med næste års draft, hvor Deshaun Watson og DeShone Kizer er blandt de mest flashy navne.
Trubisky skulle dog score højt hos Browns, der med ansættelsen af Paul DePodesta og Sashi Brown er gået i en mere statistisk orienteret retning.

https://twitter.com/NFLDraftInsider/status/800069996827332609

Der bliver ikke draftet nogen spillere før april, så der er derfor LÆNGE til, at der skal træffes nogen beslutninger. Der kan derfor nå at ske en hel masse i holdenes rangeringer.