Browns agent Drew Rosenhaus holder fast i, at “adskillige hold” er interesserede i den kontroversielle receiver

Antonio Brown har brændt broer hos alle hold, han er kommet i nærheden af, og NFL er i øjeblikket ved at undersøge ham, efter han i september blev anklaget for voldtægt.

Læs også: Antonio Brown beskyldt for voldtægt

Alligevel tror hans agent Drew Rosenhaus ikke, at vi har set det sidste til ‘AB’. Den garvede agent forventer faktisk, at Brown kommer til at spille igen i denne sæson.

– Jeg forventer, at Antonio spiller igen i denne sæson. Forhåbentligt kan vi få denne NFL-undersøgelse bag ham i den nærmeste fremtid, så han kan underskrive med et nyt hold, fortalte Rosenhaus under et interview i CNBC’s “Squawk Alley”.

Drew Rosenhaus har tidligere udtalt, at adskillige hold er interesserede i Antonio Brown. Mange har kaldt det “varm luft” og “agentsnak”, men Rosenhaus holder fast på sin tidligere påstand.

– Jeg har allerede sagt, at der er interesse fra flere hold, som venter på at NFL-undersøgelsen bliver færdiggjort. Derfor forventer jeg fuldt og fast, at Antonio Brown spiller igen i denne sæson, slog Rosenhaus fast.