Demonstrationer og uroligheder i USA præger nyhedsstrømmen i øjeblikket, og det får flere spillere til at genoplive den protest, Colin Kaepernick startede for år tilbage.

Runningback Adrian Peterson vil sætte sig på knæ i den kommende sæson, når USAs nationalsangen “The Star Spangled Banner” spilles. Det fortalte han i forbindelse med et interview til The Houston Chronicle.

Da runningbacken blev spurgt, om han planlagde at protestere under nationalsangen svarede han kort og kontant:

“Ja, uden tvivl, uden tvivl.”

Den 35-årige spiller udtalte yderligere, at han håbede flere kollegaer ville genoplive den protestform som 49ers-quarterback Colin Kaepernick startede i 2016. Peterson mente, at det var vigtigt at vise sammenhold:

“Det har helt sikkert udviklet sig. Det er gået fra Kaepernick, der blev bandlyst fra ligaen og nu ser du så mange gutter, der holder sammen. Det var en øjenåbner dengang, og der er sket så meget siden.”

Den nuværende Redskins-spiller fortsatte:

“Vi er nødt til at gøre en indsats som en gruppe. Har de tænkt sig at straffe os alle? hvis ikke, så kan det at spille football hjælpe os med at redde liv og skabe forandringer, så er det nødt til at være sådan.”

I 2018 indførte NFL en politik, der gjorde det muligt at straffe spillere, der satte sig på knæ under nationalsangen, men tillod spillerne at blive i omklædningsrummet, hvis de ønksede. Efter de seneste ugers uroligheder og demonstrationer mod politivold, specielt mod minoriteter har piben tilsyneladende fået en anden lyd.

I en videobesked for ligaens overhoved, Rodger Goodell, virker NFLs kommissær mere forstående. Goodell undskyldte, at ligaen ikke havde lyttet til spillerne tidligere og at de havde begået en fejl.

Hvad det får af betydninger den kommende sæson må vi vente med at se, men hvis Petersons udtalelser holder stik, bliver han ikke den eneste prominente spiller, der vil demonstrere.