Skal du have en kort indflyvning til alle de 13 søndagskampe, så har du klikket rigtigt. Her får du fem linjer om hver kamp i sjette spillerunde.. Ca.

Der findes hold, der er VILDT gode i år, og så er der hold, som er vildt dårlige. Som i “Historisk” dårlige. Men alt kan ske, når bolden er oval, og det er slet ikke sikkert, at Giants får klø igen. Meget tyder dog på det.

Skal du se kampene, kan du følge den danske dækning på TV 2 Sport, og ellers kan du støtte GulKlud ved at skrive dig op til NFL Gamepass hos DAZN. Prisen er efterhånden dalet en smule, så det er ved at være en god forretning.

Nok reklame – Her får du fem linjer om hver kamp.. plus det løse!

Titans – Ravens kl. 15:30

Tennessee Titans har ikke tabt en eneste hjemmekamp i år. Men de har heller ikke vundet en eneste kamp på udebane? 

Søndag spiller de i England, hvor de er på “hjemmebane” i den sidste London-kamp mod Baltimore Ravens. Er de ude? Er de hjemme? Uanset hvad, skal de håbe på, at Ravens receivere har huller i hænderne igen i denne spillerunde, for Titans er store underdogs.

Falcons – Commanders kl. 19:00

Jeg fik vist kaldt Desmond Ridder dårlig, og så havde han selvfølgelig en fantastisk kamp. Jeg fik også kaldt Sam Howell god, hvilket blev efterfulgt af en forfærdelig kamp. 

Så nu forudser jeg på en kedelig 13-9 kamp, hvor der kun kommer meget lidt offensivt produktion. 

Der er nok heller ikke helt usandsynligt. Begge hold har deres styrker på den defensive linje, hvor Grady Jarrett, Calais Campbell og David Onyemata for Falcons skal forsøge at matche Daron Payne, Montez Sweat og Chase Young.  

Bears – Vikings kl. 19:00

Problemerne bliver ved med at vælte ned over Minnesota Vikings, som udover fire nederlag i fem kampe, nu skal klare sig uden ligaens bedste receiver i Justin Jefferson, der er placeret på injured reserve. 

Det er samme antal sejre som divisionsrivalerne Bears, og vinderen af søndagens opgør kan meget vel blive taberne i kampen om at komme i betragtning til nogle af draftens bedste quarterbacks.

Bengals – Seahawks kl. 19:00

Joe Cool is back. Cincinnati Bengals og alle deres fans kunne ånde lettet op efter sejren mod Arizona Cardinals. Joe Burrow lignede en frisk mand, og det er gode nyheder for de tigerstribede. 

Det er til gengæld dårlige nyheder for Seattle Seahawks, der skal gøre alt, hvad de kan, for at skræmme Burrow. Kampen i kampen kommer til at stå mellem Devon Witherspoon og Ja’Marr Chase. 

Browns – 49ers kl. 19:00

Cleveland Browns skal for anden gang i streg i spille uden Deshaun Watson bag center. Den dyre, dyre, DYRE quarterback har problemer med skulderen, og derfor skulle DRT – Dorian Thompson-Robinson – hav været i i aktion igen.

Men han havde det meget svært mod Baltimore Ravens, så mod San Francisco 49ers forsvar, har Ravens valgt at starte PJ Walker. Mon de fortryder de tradede Josh Dobbs til Cardinals? 

Skal Browns vinde, skal de håbe på, at deres forsvar kan stoppe et af ligaens bedste angreb. 

Dolphins – Panthers kl. 19:00

Dette års førstevalg, Bryce Young, har historik med Tua Tagovailoa. De har aldrig spillet sammen, men Tua var en kæmpe faktor i Bryce Youngs valg af college. 

Tua var nemlig med til at ændre spillestilen i Alabama til et mere kasteorienteret angreb, hvilket endte med at være tungen på vægtskålen for Bryce Young, som også valgte Nick Sabans college. 

Nu står de to tidligere Alabamastartere overfor hinanden i en dyst, hvor Panthers ikke gives mange chancer

Jaguars – Colts kl. 19:00

Jaguars er tilbage i guds land, og skal spille amerikansk fodbold i USA (USA, USA!!) for første gang siden den 24. september. 

Det skal de, når de møder deres divisionsrivaler Indianapolis for anden gang i denne sæson, men denne gang bliver det en anderledes kamp. I første opgør mødte Jaguars Anthony Richardson, som gav dem kamp til stregen. Denne gang møder de Gardner Minshew – og der er en verden til forskel på de to quarterbacks. 

Texans – Saints kl. 19:00

New Orleans Saints gav Bill Belichick og New England Patriots deres næststørste nederlag i ugen efter Patriots største nederlag nogensinde. 

Men Saints blev hjulpet gevaldigt på vej af et Patriotsangreb, som overhovedet ikke har fundet rytmen i år. Det har Houston Texans til gengæld, og kombinationen af cheftræner Demeco Ryans og quarterback C.J. Stroud har været – chefs kiss – fantastisk! 

Det kan blive en super spændende kamp. 

Næste side: Hjalte, Cowboys og kæmpe NFC-showdown!  ➡️