Prøv NFL GamePass gratis
Forside NFL 13 søndagskampe – 5 linjer om hver. Giants er dårlige!

    13 søndagskampe – 5 linjer om hver. Giants er dårlige!

    0

    Det kan vist ikke blive meget værre for Belichick og Patriots oven på de sidste to ugers kæmpefiaskoer. Jo, det skulle da lige være, hvis man ender med at løbe ind i et nederlag mod den tidligere Patriotskoordinator Josh McDaniels, som står i spidsen for Las Vegas Raiders. 

    Derudover står den på grøn mod grøn i New York (Eller.. New Jersey) og så er der kamp mellem to hold fra NFC West, der begge klarer sig overraskende godt!  

    Prøv NFL GamePass gratis

    Raiders – Patriots kl. 22:05

    Bill Belichick behøver ikke meget sædevarme i takt med at det bliver koldere og koldere i det nordøstlige USA. Aldrig har cheftræneren haft en dårligere start på en NFL-sæson, og det bliver kun værre. Efter Raiders står den på Bills og Dolphins, og der skal ikke gå meget galt før Patriots er 1-6. 

    Men Raiders kender Belichick rigtig godt. De har nemlig både McDaniels (cheftræner), Dave Ziegler (Sportsdirektør) og Jakobi Meyers (wide receiver) på lønningslisten. Alle tre har en fortid hos New England og derfor et stort kendskab til dem.

    Rams – Cardinals kl. 22:25

    Jovist – Cardinals har kun skaffet en enkelt sejr i år. Men de spiller fandme underholdende football. På trods af fire nederlag, har Cardinals kun en forskel i antallet af scorede og tilladte point på 28. 

    Historisk set har Cardinals store udfordringer i kampene mod Sean McVay og Los Angeles Rams – Det er blevet til nederlag i 11 af de seneste 13 kampe, og Rams. Rams har tabt tre kampe i år, men er det ikke ok at tabe til Eagles, 49ers og Bengals?  

    Læs også: Hjalte Froholdt møder Aaron Donald

    Jets – Eagles kl. 22:25

    New York Jets har aldrig… ALDRIG.. vundet over Philadelphia Eagles. Det er altså to hold, der mødte hinanden i 1973. 

    12 kampe. 12 Eagles sejre. 

    Det kommer ikke til at ændre sig på søndag, hvor Jalen Hurts og Eagles fortsætter deres ubesejrede start på sæsonen. 

    Buccaneers – Lions kl. 22:25

    NFLs bedste quarterback i år har hverken heddet Hurts, Mahomes, Allen eller Burrow. Han hedder Jared, og han spiller i Detroit. 

    Spørger du PFF har ingen quarterback spillet bedre end Goff, som virkelig har fundet rytmen under Detroit Lions offensive koordinator Ben Johnson. 

    Bucs har vundet tre af sæsonens første fire kampe, men Mayfield skal have en af sine bedre dage, hvis Bucs skal slå Detroit Lions. 

    Bills – Giants kl. 02:15

    Det her skal blive grimt. Det eneste hold fra New York har set uhyggelige ud indtil videre i år, og det kommer til at gå ud over New York (Jersey) Giants, som har set uhyggeligt… Dårlige ud. 

    Giants har faktisk set historisk dårlige ud, hvilket nok bedst kommer til udtryk ved, at de har været foran i 19 sekunder i denne sæson. 

    De har haft føringen i samlet set 19 sekunder….. Og så har de tilladt flere sacks, end de har scoret point.