Jamal Adams håber, at New York Jets’ ledelse henter Jadeveon Clowney ind i det kommende free agency.

I forbindelse med NFL Scouting Combine stillede New York Jets’ forrygende safety Jamal Adams op til et interview med NFL Network. Her afslørede han bl.a., at han krydser fingre for en opgradering eller to på Jets’ defensive linje:

“Jeg ville helt klart gå efter (Jadeveon, red.) Clowney. Vi skal ud og hente en pass rusher – for det er en safetys bedste partner in crime,” udtalte Jamal Adams, inden han også nævnte Yannick Ngakoue og Dante Fowler på sin ønskeliste.

New York Jets’ forsvar producerede kun 10. færrest sacks i NFL i 2019-sæsonen med 35 styks. Set i bl.a. det lys bør den defensive linje / pass rush stå øverst på Joe Douglas’ liste for det kommende free agency.