
New Orleans Saints’ offensive linje er i den grad svækket med nyheden om, at deres center Erik McCoy forventes ude i seks til otte uger.
McCoy blev skadet i weekendens opgør mod Eagles, og man kunne med det samme se, hvor meget det betød for den offensive rytme hos hjemmeholdet. Carr var under nærmest konstant pres efter McCoy blev skadet, så det er uden tvivl et stort slag for Saints, at skulle undvære en af de bedre centere i ligaen i et godt stykke tid.







