
Det har længe været et spørgsmålstegn om Patriots ville kaste deres rookie Drake Maye i ilde fra første fløjt, eller gå med den sikre veteran. Nu har Jerod Mayo taget en beslutning.
New England Patriots har valgt at gå med veteranen Jacoby Brissett i første omgang. Dermed undgår Drake Maye i første omgang det store pres som starter. Valget af Brissett er måske lidt af en overraskelse, da Maye spillede sig gevaldigt op i slutningen af preseason. Jerod Mayo har endda selv udtalt, at han synes, at Maye spillede bedre end Brissett i preseason. Men skal man tro de seneste udtalelser fra Mayo, så skal Brissett spille sig selv af, før vi får Maye at se i år.
Drake Maye blev valgt som nr. tre overall i draften tilbage i april, hvor hele seks quarterbacks gik i første runde.
Brissett kan uden tvivl være en god mentor for Maye, og den rolle har Brissett også taget på sig, da der ikke er nogen tvivl om, at Maye er fremtiden for Patriots.








