Har du nogensinde set 262 perfekte valg i en mock draft? Ikke før nu! Det er blevet tid til Teis Jorangers årlige syv runders mock draft, hvor der selvfølgelig aldrig rammes ved siden af.

Det er fint nok med mock drafts af første runde af NFL-draften, men de rigtige mock draft-krigere kigger selvfølgelig ud i fremtiden og forudsiger alle 262 valg.

Herunder får I mit bud på alle syv runder af 2021-draften, som jeg ser tingene her lige før draften. Og ja, jeg har inkluderet nogle trades og nogle solide overraskelser, fordi vi alle ved, at intet går som forventet i draften.

I får første de 32 valg med lidt forklaringer, hvorefter de seks andre runder vil ligge i en tabel på side 3.

I er velkomne til at stille spørgsmål direkte til mig på Twitter, hvis I undrer jer over et valg.

Pick 1-16

1

Jacksonville Jaguars

Travon Walker, EDGE, Georgia

Det bliver ikke Aidan Hutchinson, der bliver valget. Det siger de fleste rygter. Valget skulle stå mellem Walker og Ekwonu, og jeg hælder til Walker.

2

Detroit Lions

Aidan Hutchinson, Edge, Michigan

Hvis Hutchinson er her ved andetvalget, tror jeg, at Lions slår til. Men det ville ikke chokere mig, hvis de snupper Thibodeaux. De havde mange mand til Oregons pro day.

3

Houston Texans

Derek Stingley Jr., CB, LSU

Rygterne går på enten Stingley eller Gardner, og jeg tror, at Houston kigger mod Stingley, der ligner en mand ovenpå efter nogle skader.

4

New York Jets

Ikem Ekwonu, OT, N.C. State

Der er knas i forholdet mellem Jets og Mekhi Becton, og derfor tror jeg, at de går vælger Bectons afløser her i toppen af draften.

5

New York Giants

Fra Chicago Bears for 2021 draft-handel (Justin Fields)

Evan Neal, OT, Alabama

Giants har brug for en bedre offensiv linje, og så er det er perfekt scenarie, at Neal er tilgængelig ved femtevalget. Den chance forpasser de ikke.

6

Carolina Panthers

Charles Cross, OT, Mississippi State

Det lyder til, at Panthers går med en offensiv tackle, hvis en af de tre bedste er tilgængelige. Det er Cross i dette tilfælde, så Panthers må gå efter Jimmy Garoppolo eller Baker Mayfield i en trade.

7

New York Giants

Ahmad Gardner, CB, Cincinnati

Kaivon Thibodeaux vil helt sikkert friste, men rygterne går på, at den defensive koordinator Wink Martindale er forelsket i Gardner.

8

Atlanta Falcons

Drake London, WR, USC

Falcons har brug for mange ting, men efter Calvin Ridleys karantæne ville en receiver være oplagt. London kommer med den fysik, Arthur Smith efterspørger

9

Seattle Seahawks

Fra Denver Broncos i Russell Wilson-handlen

Kayvon Thibodeaux, EDGE, Oregon

Hvis en tackle falder ville Seahawks også blive glade, men Thibodeaux ville også være perfekt til at forstærke pass rushet hos Seahawks. De nyder godt af hans fald i denne mock.

10

New York Jets 

Fra Seattle Seahawks for Jamal Adams-handel

Jermaine Johnson, EDGE, Florida State

Mange forventer en receiver, men jeg tror, at en pass rusher er værdsat højere hos Saleh og Douglas. Og Johnson er en mand, de skulle være meget begejstrede for, og han kan blive valgt også med fjerdevalget.

11

Washington Commanders

Garrett Wilson, WR, Ohio State

Washington havde hele den øverste ledelse til stede ved Ohio States pro day. Jeg tror, de tager Wilson eller Olave

12

New Orleans Saints

fra Vikings

Chris Olave, WR, Ohio State

Min første trade i denne draft! New Orleans Saints vil have en playmaker på wide receiver, så de handler op og giver deres andenrundevalg og får Vikings' tredjerundevalg.

13

Philadelphia Eagles

Fra Cleveland Browns via Texans

Jameson Williams, WR, Alabama

Eagles vil også gerne have en wide receiver, og de er bange for, at andre hold trader sig op efter Williams. Derfor hopper de to pladser op i bytte for deres sene tredjerundevalg (nr. 101).

14

Baltimore Ravens

Jordan Davis, DT, Georgia

I dette scenarie er Davis stadig ledig, og detn chance har jeg svært ved at se Ravens forbipassere.

15

Houston Texans

Fra Miami Dolphins via Eagles

Kyle Hamilton, S, Notre Dame

Efter en lille trade ned, hvor man scorede sig et tredjerundevalg, snupper man en af draftens bedste spillere i form af Kyle Hamilton. 

16

Minnesota Vikings

Fra Indianapolis Colts via Eagles og Saints

Trent McDuffie, CB, Washington

Da Derek Stingley røg så højt, tror jeg, at Vikings vil kigge på at trade lidt tilbage, og ved 16. valget ville McDuffie give god mening

Næste side: Anden halvdel af første runde