Mens hele Minnesota og Vikings-fans over hele verden håber på, at Vikings holder fast i Danielle Hunter, så har de forstærket sig med Jonathan Greenard.

Greenard blev mandag enige med Minnesota Vikings i mandags, og dermed er en af de bedste EDGE-spillere væk, inden free agency nærmest er gået i gang.

Den 26-årige pass rusher lavede 12,5 sacks og 15 tacklinger for minus-yards sidste sæson for Houston Texans. Læg dertil 52 tacklinger, 22 pres på quarterbacken og en fremtvungen fumble, og så taler vi om en af de bedste unge spillere på positionen.

Han blev valgt i tredje runde af Texans i 2020-draften, og hjalp sidste år klubben tilbage i slutspillet, og det er et stort slag for Texans at miste Greenard.

Vikings var hurtige på aftrækkeren, og dermed er det meget tvivlsomt, om de holder fast i Danielle Hunter. Også deres anden stærke pass rusher DJ Wonnum er free agent, så nu har Vikings vendt tingene lidt på hovedet ved at hente Greenard, der er en effektiv pass-rusher, der også er god mod løbet.

Greenard får en fire-årig kontrakt med Vikings til 76 millioner dollars, inklusive 42 millioner garanteret.

Han kommer ind i en god situation, hvor den defensive koordinator Brian Flores elsker at blitze. Han sendte ekstra pres på modstandernes quarterback på 51,5% af alle plays sidste år (klart flest af alle hold), så Grenaard kommer ind på et meget aggressivt forsvar, hvor det nu lader til, at han er den nye pass rush stjerne.