Efter slem skade: Dolphins forstærker sig på cornerback

0

Efter den slemme korsbåndsskade til Artie Burns, har Dolphins valgt at hente nye kræfter til klubben.

Det har været lidt af et cornerback-helved i Miami det seneste stykke tid.

Først ønskede klubbens bedste cornerback, Jalen Ramsey, en trade væk fra Miami. Det udmøntede sig i en større trade, der sendte Ramsey til Pittsburgh Steelers og safety-stjernen Minkah Fitzpatrick til Dolphins. Det betød et tyndt besat cornerback-rum, der primært bestod af urutinerede og uprøvede kræfter i NFL-regi. Og så blev slemt værre.

Den rutinerede Artie Burns udgik med et overrevet korsbånd i løbet af sæsonens første træning, hvorfor Dolphins i den grad har følt sig nødsaget til at forstærke sig i de bagerste geledder.

Læs også: Dolphins mister cornerback for sæsonen

De har de nu gjort, ved at hente den tidligere Patriots- og Raiders-spiller Jack Jones på en etårig kontrakt. Det har Dolphins offentliggjort lørdag eftermiddag dansk tid.

Han kommer til efter sin klart bedste sæson som NFL-spiller. Her spillede han samtlige 17 kampe, 16 af dem fra start, hvor han leverede tre interceptions, én pick-six og desuden 16 pass deflections.

I Dolphins kommer han til at konkurrere med spillere som Storm Duck, Cam Smith og Ethan Bonner, der tilsammen kun har startet tre kampe i NFL. Dog skal det ikke udelukkes, at Dolphins henter flere spillere til at forstærke cornerback.