Vi på Gul Klud vil godt sikre os, at du og dine venner får den perfekte helhedsoplevelse. Football er ikke bare verdens bedste sport. Det er et stykke amerikansk kultur, som skal nydes i de rette omgivelser. Derfor sætter vi hver uge fokus på ugens kamp i et madperspektiv. Vi vil meget gerne se billeder af din færdige ret på Facebook eller Twitter.

I denne uge sætter vi fokus på Tampa Bay Buccaneers mod New Orleans Saints, der tørner sammen på søndag klokken 19.00 dansk tid.

Tampa, Florida

Ja, man dyrker bananer i USA, og det hele startede i Florida.

Faktisk skal vi helt tilbage til 1876 for at finde den første bananfarm i USA, og siden er der kun kommet flere til.

Det hele startede dog i solskinsstaten, så derfor hylder vi et af Floridas NFL-hold, nemlig Tampa Bay Buccaneers med en dejlig og forfriskende milkshake.

Og jeg tænker, at det er tiltrængt.

For oven på en noget turbulent sæson, med en roterende quarterback karrusel, et medie cirkus og en rutsjebanetur med så mange loops at man skulle tro at holdet hørte til i Orlando, trænger man vidst som fan, bare til at slappe af og drømme sig væk til sol og palmer.

For det bliver nemlig ikke nogen nem opgave, når piraterne møder brandvarme New Orleans Saints i et brag af et divisionsopgør.

Saints’ angreb har vist nærmest ustoppelige både på løb og i kastespillet, så der skal en seriøs indsats fra Buccaneers-forsvarer til stoppe Drew Brees.

Men en mulig løsning kunne være at snuppe sig en iskold banan milkshake, og invitere holdet til filmaften, hvor de så kan nærstudere Dallas Cowboys indsats mod Brees og co.

Skulle det lykkes for forsvaret at få Brees til at gå i bananasplit, og dermed plyndre en sejr fra Saints, kan jeg garantere, at der bliver bølgegang på stadion, og at de trofaste fans på skibssiden skal passe på, at de ikke falder over styrbord, når de går helt bananas.

Med denne milkshake kan du følge trop hjemme i stuen.

Find opskriften her.

New Orleans, Lousiana

Du kan både få “sweet tea”, og flerlags sukkerkager og konfekt. Ja, den amerikanske syd er spækket med søde madtraditioner.

Der er dog én sød ingrediens, som er særligt brugt i den amerikanske syd, og det er honning. Specielt Tupelo i Mississippi er verdenskendt for sin særligt søde honning, og det bliver flittigt brugt i sydstaternes kulinariske verden.

Det er nok ikke mange, der forbinder ost med sydstaterne, og det er heller ikke fordi, at de sydlige stater er ligeså kendte for ost som eksempelvis det nordlige Wisconsin. De elsker dog ost nede syd på, og så kan man jo give en klassisk osteret et sydstats præg, som virkelig løfter den op.

Der skal nemlig honning i din Mac N’ Cheese. 

Den søde honning skærer nemlig, på samme måde quarterback Drew Brees’ perfekte bolde, perfekt igennem den fede ost, og giver retten ligepræcis den kant som gør den perfekt.

Og nårh ja, så er vi jo i syden, så der skal selvfølgelig hele tre slags oste i. Alle har de hver deres opgave, og er med til at retten fungerer. Vi kunne jo kalde dem Kamera, Thomas og Bress? 

Også kan vi vel kun være enige om, at der er intet som den søde smag af sejr, specielt når det er et divisions opgør, vel?

Find opskriften her.

Til info: Det skal nævnes, at jeg ikke er uddannet kok, men bare er en “kulturtosse” med en stor kogebogssamling, der sammen med en kammerat har brugt adskillige football-sæsoner på at eksperimentere med klassiske amerikanske retter. Enhver brug af skarpe genstande og varme gryder er på eget ansvar.

God kamp!