Klubikon vender hjem til Chargers

0
KANSAS CITY, MISSOURI - OCTOBER 22: Keenan Allen #13 of the Los Angeles Chargers is tackled by Nick Bolton #32 of the Kansas City Chiefs during the fourth quarter at GEHA Field at Arrowhead Stadium on October 22, 2023 in Kansas City, Missouri. (Photo by David Eulitt/Getty Images)

Keenan Allen er tilbage i Los Angeles, hvor han har skrevet under på en etårig kontrakt med hjerteklubben Chargers.

Efter et mislykket ophold i Chicago vender Keenan Allen hjem til Los Angeles Chargers, hvor han tidligere har tilbragt 11 sæsoner.

Ifølge tv-stationen NFL Network har Keenan Allen skrevet under på en etårig aftale med Chargers, som potentielt kan indbringe ham i omegnen af 55 millioner danske kroner ($8.52 mio.).

Det er ellers kun et år siden, at Keenan Allen skiftede væk fra Los Angeles Chargers til Chicago Bears, hvor han skulle hjælpe Caleb Williams i gang med sin NFL-karriere. Bears betalte et fjerderundevalg for Allen, men Ben Johnson har ikke ønsket at beholde den 33-årige receiver i den kommende sæson.

Keenan Allen er et vaskeægte klubikon hos Chargers, efter at han har spillet 139 kampe og grebet næstflest yards (10.530) og tredjeflest touchdowns (59) i holdets historie. Således har Allen bare spillet to færre kampe end Chargers-legenden LaDainian Tomlinson.

Som følge blev Keenan Allen også stemt i Pro Bowl à seks omgange under sin første tørn for San Diego og Los Angeles Chargers.

Nu skal Jim Harbaugh og Greg Roman finde ud af, hvordan Keenan Allen kan passe bedst ind i Los Angeles Chargers’ angreb i den kommende sæson. Allen har tidligere fungeret som Herberts førstereceiver, men Ladd McConkey overtog denne rolle med bravur, da han greb 1.149 yards og syv touchdowns i sin første sæson som professionel i fjor.

Spørgsmålet er så, om Chargers vil benytte Keenan Allen i slot-positionen, eller om han skal supplere McConkey på ydersiden?

Derudover skal Keenan Allen duellere med Quentin Johnston og førsteårsspillerne Tre’ Harris og KeAndre Lambert-Smith om spilletid i Los Angeles Chargers’ tætbefolkede receiverkorps.

Det var det daværende San Diego Chargers, som oprindeligt valgte Keenan Allen med det 76. valg i tredje runde af 2013-draften.

Læs mere: 10 svar vi leder efter i preseason