
Efter flere skader på forsvaret har Raiders været ude og shoppe og hentet K’Lavon Chaisson ind.
I torsdags mistede Raiders startende pass rusher Malcolm Koonce til en knæskade, og bare seks spil inde i sæsonen mistede de forrige års 1. runde pick Tyree Wilson til en knæskade.
Sidstnævnte har været lidt en skuffelse, efter Raiders valgte ham med pick 7 i første runde af 2022-draften, mens der var store forventninger til Koonce, og hans skade kommer som et stort slag. Med Wilson nu også ude var klubben tvunget til at se på alternativer, og der skulle de ikke lede længe.
Raiders har skrevet kontrakt med det tidligere første runde pick K’Lavon Chaisson, der foreløbig får en plads på holdets practice squad, men kan komme på banen allerede søndag, skriver Levi Damien fra Raiders Wire.
Chaisson, der var en stor stjerne i college for LSU, hvor han blandt andet spillede på hold med Joe Burrow, Justin Jefferson og JaMaar Chase, blev valgt af Jacksonville Jaguars med pick 20 i NFL-draften i 2020.
Men han levede ikke op til forventningerne som førsterundevalg i Jacksonville. På fire sæsoner kunne han blot mønstre fem sacks for Jaguars, og han blev ikke forlænget, da han hans rookie-kontrakt løb ud i marts.
Den 25-årige forsvarsspiller skrev under med Carolina som free agent denne offseason, men her blev han kort før sæsonstart fritstillet.
Nu er han hos Raiders, og altså på sin tredje klub indenfor 9 måneder.








