Sandra Douglass Morgan er blevet ansat som præsident i Las Vegas Raiders. Dermed er hun den første sorte kvindelige med den stilling i NFL.

Las Vegas Raiders har taget et stort skridt for ligestilling og mangfoldighed på ledelsesgangene i NFL. Holdet har ansat Sandra Douglass Morgan, der bliver den første sorte kvindelige præsident for et NFL-hold. Det blev offentliggjort på et pressemøde på Allegiant Stadium.

“Jeg er virkelig glad for at komme med i en af de mest spændende tider i vores organisations historie”, skriver Sandra Douglass Morgan i et brev til holdets ansatte, som Las Vegas Review-Journal har fået fat i. “Jeg ser frem til at møde jer alle personligt de kommende uger”.

Sandra Douglass Morgan var ansat i Las Vegas Super Bowl værtskomiteen, inden hendes nye rolle hos Raiders. Morgan har også tidligere været bestyrelsesforkvinde for “Las Vegas Gaming Control Board”.

Raiders har brudt flere barrierer i prenes løb. Holdet ansatte Tom Flores som den første quarterback af latinamerikansk oprindelse i 1960 og senere cheftræner. Derudover fik Raiders Art Shell som den første sorte cheftræner i 1989.