All Pro-spiller forlænger med Patriots

0

Cornerback og punt returner Marcus Jones har skrevet under på en ny kontrakt med New England Patriots.

Med kun få måneder tilbage af sin kontrakt så det ud til, at Patriots-profilen Marcus Jones for første gang skulle testes på NFL-markedet for kontraktfrie spillere. Men det bliver ikke længere tilfældet.

Den 27-årige cornerback og punt returner har nemlig skrevet under på en treårig kontrakt, der træder i kræft efter sæsonens afslutning.

I løbet af de tre år kan han i bedste fald se frem til 231 millioner kroner eller 36 millioner dollars.

Det sker efter en flot start på sæsonen, hvor han har været en vigtig del af en velspillende Patriots-defensiv. Her har han grebet to interceptions, lavet seks tacklinger for minusyards, ét sack og 36 tacklinger.

Desuden er han den slot cornerback, der i følge Pro Football Focus har den laveste passer rating mod sig, hvilket kan oversættes til, at han er den spiller på positionen, der dækker sin modstander bedst op.

Meget mere end en dygtig cornerback

Men navnet “Marcus Jones” satte sig i første omgang ikke fast i NFL-fansenes hjerner, fordi han er dygtig cornerback. I stedet var det da han i sin rookiesæson i 2022 blev anerkendt med at komme på NFL’s All Pro-førstehold som punt returner.

Siden har han været bredt anerkendt som en ligaens største trusler mod punts, hvilket han yderligere har fået sat fast med stålbrædder i denne sæson.

I år er han den spiller, der har flest yards pr. returnering med 21,6 yards, og han er samtidigt én af seks spillere, der har scoret et touchdown på et punt return.

Patriots var desuden meget aktive i går, da de udover Marcus Jones-forlængelsen også handlede to markante forsvarsprofiler. Det kan du læse meget mere om lige her.