Packers forlænger med alsidig linjespiller

0

Green Bay Packers har landet en treårig kontraktforlængelse med schweizerkniven på deres offensive linje, Sean Rhyan.

Det er velkendt, at de offensive linjespillere er nogle af de mest skadesudsatte spillere på grønsværen, og derfor er det altafgørende at være godt besat i skyttegravene.

Netop derfor har Green Bay Packers valgt at investere en heftig lønsum i deres alsidige offensive linjespiller Sean Rhyan, der ellers havde kontraktudløb.

Packers og Rhyan har landet en treårig aftale, der potentielt kan løbe op i 250 millioner danske kroner ($39 mio.), hvis Rhyan opfylder sine præstationsbetingede klausuler.

Alene i den forgangne sæson spillede Sean Rhyan alle tre positioner på den indvendige del af Green Bay Packers’ offensive linje. Rhyan sluttede også sæsonen som holdets startende center, hvor han afløste den skadede Elgton Jenkins.

Til forskel startede den 25-årige skyttegravskriger alle 17 kampe i 2024-sæsonen som Packers’ højre gaurd.

Spørgsmålet er nu, om Packers fortsat vil beholde Elgton Jenkins, eller om de fremover vil spille Sean Rhyan som deres startende center? Eller om de alene forlænger aftalen med Rhyan for at sikre en kapabel spiller, der kan dække af på tre af de fem positioner på den offensive linje?

Læs også: 10 svar vi leder efter i Free Agency