Browns forlænger med skyttegravskriger

0

Cleveland Browns anser Alex Wright som en væsentlig del af fremtiden, og nu er parterne nået til enighed om en treårig kontraktforlængelse.

Cleveland Browns og Alex Wright har offentliggjort en treårig kontraktforlængelse, som potentielt kan indbringe den 25-årige defensive end i omegnen af 215 millioner danske kroner ($33 mio.) Aftalen er sammensat, så Wright er garanteret at tjene omkring 136 millioner danske kroner ($21 mio.) af den samlede lønsum.

Alex Wright har været en betydningsfuld del af Cleveland Browns’ frygtede defensive linje i 2025-sæsonen. Han har medvirket i ni kampe, og står foreløbigt noteret for tredjeflest sacks (tre) af alle Browns’ spillere samt ni tacklinger for tabte yards og en fremtvunget fumble.

Siden Cleveland Browns valgte Alex Wright i tredje runde af 2022-draften har han leveret ni sacks. Alex Wright stod over for et kontraktudløb efter den indeværende sæson, så det er ikke uvæsentligt, at Browns lukker en aftale med ham allerede nu.

I skrivende stund døjer Alex Wright med en skade i sin ene læg, der har holdt ham ude af Browns’ seneste to kampe. Forinden sin skade høstede Wright mange roser fra sin defensive koordinator Jim Schwartz, som bl.a. udtalte, at Wright er en force i presspillet.

Læs også: Shedeur Sanders starter for Browns