
Efter en skadesplaget første sæson hos Jets får Andre Cisco endnu en mulighed for at bevise sit værd i New York.
Det er knap et år siden, at Andre Cisco skiftede til New York Jets, efter at han havde etableret sig som en bundsolid starter i NFL for Jacksonville Jaguars.
Cisco nåede imidlertid kun at spille otte kampe i Jets’ grønne og hvide uniform, før han rev en brystmuskel over og måtte indstille sin 2025-sæson.
Ikke desto mindre får Andre Cisco endnu et år til at bevise sit værd i New York. Jets har indgået en etårig kontraktforlængelse med den 25-årige safety, som kan indbringe ham i omegnen af 35 millioner danske kroner ($5,25 mio.).
Andre Cisco blev oprindeligt valgt i tredje runde af 2021-draften, og han har foreløbigt spillet 71 kampe i NFL med 270 tacklinger og 11 forcerede turnovers som følge.
Det er forventningen, at Andre Cisco skal starte som den ene af de to safeties i Jets’ bagerste forsvarsgeledder i den kommende sæson.
Hans partner in crime bliver forventeligt den nytilkomne Minkah Fitzpatrick, som Jets har gaflet fra divisionsrivalerne Miami Dolphins.
Læs også: Trade! Jets henter Fitzpatrick hos divisionsrivaler








