Kyle Shanahan er med sin nye kontrakt med San Francisco 49ers kommet i fornemt selskab. Han har nemlig bevæget sig ind i Top 10 over ligaens bedst betalte headcoaches.

Her er listen med de 10 bedst betalte headcoaches i NFL. Det er nogle lidt andre lønninger end vi er vant til fra Superligaen.

For at komme ind i top 10, skal du mindst tjene 8 millioner dollars, eller hvad der svarer til ca. 53 millioner kroner med dagens omregningskurs.

Vi lægger ud med den nykårede Super Bowl-vindende headcoach Andy Reid, der nok kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse, næste gang han skal forhandle løn.

10 Andy Reid

Kansas City Chiefs
Årsløn: $8 millioner (53 mio. kr.)

Procentvis antal sejre:  61,8

Endelig fik han sin Super Bowl sejr. Efter 21 år som en af de bedste, mest respekterede headcoaches i NFL, var der ikke mange, der ikke undede den 62-årige Andy Reid mesterskabet. Det kom på baggrund af en ung knægt ved navn Mahomes, og lige nu ser det ud til at de to skal vinde mange mesterskaber sammen. Men bolden er oval og alt kan ske.

Næste side: Er glansen gået af NFLs wunderkind?