Martavis Bryant og Randy Gregory, der begge er suspenderet af NFL på ubestemt tid, forsøger nu at få deres karantæner ophævet.

Både receiver Martavis Bryant og pass rusher Randy Gregory har gentagende gange forbudt sig mod NFL’s reglement, og det betyder, at de i øjeblikket er suspenderet af ligaen på ubestemt tid.

Bryant har været suspenderet siden december, hvor han ikke kunne leve op til de krav, han var under, efter at han senest fik ophævet sin karantæne. Og Gregory blev suspenderet i februar, efter at han for fjerde gang brød NFL’s reglement angående ulovlige stoffer.

Men nu prøver de begge at få ophævet deres karantæner.

Martavis Bryant har allerede, ifølge ESPN’s Dan Graziano, ansøgt om at få ophævet karantænen, og han har angiveligt arbejdet med NFL og spillerforeningen, NFLPA, om at få karrieren på ret køl.

I modsætning til Bryant har Randy Gregory angiveligt ikke ansøgt om at få sin karantæne ophævet endnu, men ifølge Ian Rapoport fra NFL Network har han planer om at gøre det i denne uge.

Skulle begge to få held med at få deres karantæner ophævet, vil de sandsynligvis have mulighed for at komme i spil i den kommende sæson. 26-årige Randy Gregory vil i så fald vende tilbage til Dallas Cowboys, hvor han imponerede i 2018 med seks sac ks oger på kontrakt til og med 2020-sæsonen.

27-årige Martavis Bryant vil imidlertid stå uden kontrakt, efter at hans kontrakt med Oakland Raiders udløb i foråret. I sin karriere har Bryant vist et stort potentiale, og der vil sandsynligvis være et hold, der giver den hurtige receiver chancen for at forløse det.