Nu har vi set det med. Et Patrick Mahomes kast bag om ryggen til Travis Kelce.

Selvfølgelig er der kun én quarterback, der kan finde på at lave sådan et kast. Og selvfølgelig er der kun én træner, der vil lade sine spillere træne/lege det og lade dem udføre det i kamp også.

Vi har set mange variationer af Chiefs “shuffle pass”, men den her var trods alt ny.

Spillet kom i første quarter i lørdagens træningskamp mod Detroit Lions. På tredje down tre rullede Mahomes ud til sin højre side, og kastede bag om ryggen til Travis Kelce for seks yards og en første down. Her er det lige i slow fra en anden vinkel…

Lige lidt hjalp det dog i sidste ende, da Lions vandt kampen 24-23. Mahomes ramte på 8 af 14 kast for 93 yards, inden han så resten af kampen fra bænken.