I minus 34 grader var Kansas City Chiefs iskolde, da de udspillede Miami Dolphins i den sene Wild card kamp søndag.

Chiefs’ drømme om den tredje Super Bowl sejr på fem år lever stadig, efter de knuste Miami Dolphins på Arrowhead Stadium med 26-7.

Chiefs åbnede den kolde affære med et touchdowns, da Mahomes førte sine tropper 69 yards ned af banen på ni spil, der kulminerede med et kast til rookie Rashee Rice.

Efterfølgende blev der indledt en kølig stillingskrig, inden Chiefs kicker Harrison Butker gjorde det 10-0i anden quarter, efter Tua Tagavailoa havde kastet en interception.

Dolphins svarede igen med et imponerende 53-yard touchdown af Tyreek Hill, der vendte tilbage til Kansas City for første gang siden han Chiefs tradede ham til Dolphins i 2022.

Derfra kom der kun ét touchdown mere i kampen, men Chiefs flyttede bolden konstant og Butker var sikkerheden selv, og scorede fire field goals på Chiefs næste fem angrebsserier og afgjorde reelt kampen i hjemmeholdets favør.

Chiefs forsvar havde godt styr på Dolphins eksplosive angreb, og selvom Dolphins førsøgte sig flere gange på 4. down, så holdt Chiefs forsvar stand gang på gang. Dolphins var blot 1 for 12 på tredje down og 3 af 6 på fjerde .

Mahomes leverede en solid indsats i de svære forhold og ramte på 23 af 41 kast for 262 yards og et touchdown, og han løb også et par vigtige første downs hjem med 41 yards på jorden. Rashee Rice havde sin måske bedste kamp på det vigtigste tidspunkt. Han greb otte bolde for 130 yards og et touchdown.

Chiefs er 3. seed i AFC-halvdelen og møder enten Buffalo Bills eller Houston Texans i næste runde af slutspillet. Sidstnævnte knuste tidligere lørdag Cleveland Browns. Se video fra kampen her.