Packers sikrede sig friuge i slutspillet efter flot comeback

0
Associated Press

Green Bay Packers (13-3) og Aaron Rodgers måtte grave dybt i værktøjskassen for at besejre Detroit Lions (3-12-1) med 23-20.

Med sejren sikrede Packers sig ét af de to øverste seeds i NFC – og således en friuge i den første runde af slutspillet. Hvis Seattle Seahawks besejrer San Francisco 49ers i nat, slutter Packers sågar med førsteseed i NFC.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Prøv NFL GamePass gratis

Aftenens opgør var en ujævn affære, hvor Lions leverede en overraskende flot første halvleg. Receiver Danny Amendola kastede fx et touchdown til quarterback David Blough. Således førte Lions med 17-3 ved pause.

Forhåndsfavoritterne fra Green Bay løftede imidlertid deres niveau i anden halvleg. Hertil kastede Aaron Rodgers to touchdowns til hhv. Davante Adams og Allen Lazard. I de døende sekunder kunne Mason Crosby krone det flotte comeback med de tre kampafgørende point.