Hele 9 field goals da Jets slog Colts

0

Det var en pointfest af de større, da New York Jets hjemme tog imod Indianapolis Colts. Kampen endte 42-34, blandt andet via hele 9 field goals – 7 af hjemmeholdets Jason Myers.

Der var måske ikke de største forventninger på søndagens opgør på MetLife Stadium, men de tilskuere der dækkede op, nåede aldrig at kede sig. Første halvlegs 15 angrebsserier bød på 3 touchdows, 5 field goals, 5 turnovers og kun 3 punts. Der skete noget over hele banen, og når ikke quarterbackene Sam Darnold og Andrew Luck stod for angrebsserier med point, kastede de interceptions.

 

Kampbilledet ændrede sig ikke spor i anden halvleg, hvor halvlegens 10 angrebsserier resulterede i 4 touchdowns, 4 field goals samt endnu en interceptions.

Colts var gået til pause bagud 23-13, men ved indgangen til 4. quarter var den føring kun på 6 point, og med holdene scorende hele tiden, lurede et comeback. Dét sluttede dog tidligt i 4. quarter, da Luck kastede dagens tredje interception.

Derefter gjorde Jets det nødvendige og satte field goals på tavlen ved hver mulighed, for de hele tiden var foran med 2 scoringer. Det var først på kampens sidste angrebsserie, at Colts fik reduceret til et 1-scorings forspring.

Nævneværdige statistikker:

New York Jets
QB Sam Darnold, 24 af 30 for 280 yards, 2 TDs, INT
RB Bilal Powell, 16 løb for 59 yards
WR Jermaine Kearse, 9 grebne bolde for 94 yards
CB Morris Claiborne, 4 tacklinger, 2 kast slået ned, INT, TD
K Jason Myers, 7 af 7 på field goals, 3 af 3 på ekstra point, i alt hele 24 point

Indianapolis Colts
QB Andrew Luck, 23 af 43 for 301 yards, 4 TDs, 3 INTs
RB Marlon Mack, 12 løb for 89 yards,
TE Eric Ebron, 4 grebne bolde for 71 yards, TD