Indianapolis Colts jagter en plads i slutspillet, men skulle bruge en sejr over Giants for at holde liv i drømmene. Med en velspillende Eli Manning og rookiestjernen Saquon Barkley viste det sig dog at være en svær opgave.

Det helt store kamp i kampen, var duellen mellem to af årets absolut bedste rookies. Runningback Saquon Barkley fra Giants ligner årets offensive rookie, mens linebacker Darius Leonard potentielt kan blive årets defensive rookie. Det var Leonard og Colts, som vandt den duel med 28-27. Hjemmeholdet fra Indianapolis tog deres første føring i kampen med blot 55 sekunder tilbage, men det var nok til sejr.

Der har været meget snak om Saquon Barkley, men  det var receiver Sterling Shepard, der var krumtappen i Giants-angrebet. Med Odell Beckham ude for tredje kamp i træk, tog den unge receiver ansvaret på sine skuldre. Den 24-årige receiver har skuffet de seneste uger, men den kedelig stime blev stoppet i dag. Det satte quarterback Eli Manning i høj grad pris på. Veteranen havde en fremragende dag, og det var næsten nok til for New Yorkerne.

Colts havde til gengæld en kedelig dag på flere måder. Hjemmeholdet blev nemlig ramt af flere skader under dagens kamp. Både center Ryan Kelly og Pro Bowl tight end Eric Ebron måtte udgå af kampen. Til gengæld kunne de glæde sig over, at Margus Hunt fortsatte sin overraskende flotte sæson og var tilsyneladende altid involveret i Colts’ bedste forsvarsspil. Også Darius Leonard var velspillende – hele Colts-forsvaret fik lukket ned for Saquon Barkley, der ikke havde sin bedste dag.

Indianapolis dominerede sidste spillerunde Dallas med deres løbeangreb, men i dag var det Andrew Luck, T.Y. Hilton og Chester Rogers, som indtog hovedrollerne. Med undtagelse fra et enkelt forfærdeligt kast fra Luck, så formåede de tre spillere at levere en flot præstation.

Nævneværdige statistikker

New York Giants:
Eli Manning: 25/33 for 309 yards, 1 touchdown og 1 interception
Saquon Barkley: 21 løb for 43 yards, 1 touchdown. 5 grebne bolde for 34 yards
Sterling Shepard: 6 grebne bolde for 113 yards
Evan Engram: 6 grebne bolde for 87 yards, 2 løb for 26 yards

Indianapolis Colts:
Andrew Luck: 31/47 for 357 yards, 2 touchdows og 1 interception
T.Y. Hilton: 7 grebne bolde for 138 yards
Chester Rogers: 7 grebne bolde for 54 yards, 1 touchdown