Browns sikrer sejren over Ravens i overtidens døende sekunder

0

Det blev et tæt og lavtscorende opgør denne søndag i Ohio. Det var en klassisk AFC North kamp med tvivlsomt angrebsspil og forsvar, der ikke giver op.

 

 

Kampen fik en noget langsom start i Cleveland, og man skulle helt hen til 2 minute warning før elektriciteten blev tændt på FirstEnergy Stadium. Browns førstevalg, Baker Mayfield, fører sine holdkammerater sikkert ned ad banen før han finder en åben Rashard Higgins på et 19-yard touchdown kast.

Med under 50 sekunder tilbage formåede Ravens at flytte bolden i Justin “Tordenfod” Tucker-territorie. Browns andet førsterundevalg, Denzel Ward ville det dog anderledes, da han blokerede Tuckers forsøg. Browns kunne dermed gå til pausen foran med 6-3.

https://twitter.com/ASportsJones/status/1049004062493036544

Anden halvleg fortsatte i samme tempo, som den første og startede også med et punt og en turnover. Hvor det i første halvleg var Mayfield, der blev intercepted, var det denne gang Javorius “Buck” Allen, der havde et lidt for løst håndtag på bolden. Cleveland sikrede sig fumblen og sendte angrebet på banen, hvilket resulterede i tre point. Kort inden tredje quarter render ud, sender Justin Tucker tre point på tavlen, og det er en tæt 6-9, da kampen går ind i sin sidste fjerdedel.

I kampens døende sekunder får Baker Mayfield muligheden for at sikre sejren efter Tucker havde udlignet til 9-9. Med 52 sekunder tilbage på klokken står Browns med bolden på deres egen 25 yardlinje. Mayfield gav Browns muligheden for at vinde med et 55-yard field goal. Gregg Joseph, der tog over for den fyrede Zane Gonzales efter uge 2, kom dog til at sende bolden en anelse for meget til venstre. Kampen måtte dermed finde sin afgørelse i overtid.

Overtiden startede præcis ligesom første halvleg. En serie af punts og en enkelt misset fjerde down konvertering. Men med godt tre minutter af kampen får Mayfield bolden i hænderne. Han førte Browns i field goal territorie, bl.a. på et 39-yard kast til Derrick Willies. Det endte med, at Gregg Joseph fik endnu en mulighed for at lukke kampen. Denne gang ramte bolden mellem stængerne, selvom det var et tvivlsomt spark, og Browns kunne sende Ravens hjem til Baltimore med 12-9 nederlag i baggagen.

Væsentlige stats

Cleveland Browns

Baker Mayfield 25/43 342, 1 TD, 1 INT

Carlos Hyde 17 løb for 63 yards

Jarvis Landry 5 grebne bolde for 69 yards

Denzel Ward 1 INT, ét blokeret field goal

Baltimore Ravens

Joe Flacco 29/56 298 yards, 1 INT

Alex Collins 12 løb for 59 yards

Michael Crabtree 6 grebne bolde for 66 yards

Eric Weddle 7 tacklinger, 1 sack