Redskins fik ørene gevaldigt i maskinen da de løb ind i Giants. Hele 40-16 viste måltavlen ved det sidste fløjt af kampen, hvor Giants’ QB Kyle Lauletta også fik muligheden for at spille, hvilket dog gik mindre heldigt.

Redskins, der ellers på papiret har et ganske fornuftigt forsvar, blev fuldstændig udstillet af Giants søndag aften. Man skulle næsten tro man havde tændt for xboxen og ikke det rigtige tv signal, for ved pausen stod der uhørt 34-0 til Giants og Saquon Barkley havde løbet 159 yards og et touchdown. Giants spillede generelt en rigtig god kamp på angrebet hvor de flyttede bolden virkelig effektivt. Se blandt andet det her lækre kast af Eli Manning til Corey Coleman: 

https://twitter.com/Hayes_Hair13/status/1071840649773690880

Redskins fans havde nok ikke i forvejen de helt store forventninger til denne kamp. Det var nemlig Mark Sanchez, der skulle agere quarterback, efter Colt McCoy blev skadet mod Eagles i deres seneste kamp. Men det blev en rædderlig kamp for Sanchez, der kastede to interceptions og måtte lade sig udskifte med en passer rating på 10,9 (jo den er god nok). En så lav passer rating er værre end hvis han bare havde kastet bolden i jorden på hvert kast, så virkelig en horribel kamp. 

Lidt over midtvejs i 3. quarter stod der så 40-0 til Giants, der efterfølgende skiftede størstedelen af deres startere ud, hvor blandt andet QB Kyle Lauletta, der blev valgt i fjerde runde af Giants i årets draft, fik muligheden for at komme ind og vise sig frem.

Det var dog mildest talt ikke noget at skrive hjem om. Lauletta ramte ikke på nogen af hans kast, eller det vil sige, at han ramte ikke nogen Giants spillere. Til gengæld kastede han en interception til en Redskins spiller.