Tom Brady debuterer som kommentator for Fox i første spillerunde, når Cleveland Browns møder Dallas Cowboys.

Den syvdobbelte Super Bowl-vinder og legendariske quarterback Tom Brady indleder sin nye karriere i mediebranchen som kommentator for Fox, når Cleveland Browns møder Dallas Cowboys i Ohio i første spillerunde af 2024-sæsonen. Tom Brady skal agere ekspertkommentator og danne makkerskab med Fox’ Kevin Burkhard.

Tom Brady kan altså forvente massiv mediebevågenhed sin kommentatordebut, da Dallas Cowboys er dét hold i NFL, som trækker allerflest seere. Det er på mange måder passende, ikke mindst efter at Fox gjorde Tom Brady til den bedstbetalte NFL-kommentator nogensinde.

Første spillerunde i 2024-sæsonen løber af stablen, når Kansas City Chiefs og Baltimore Ravens brager sammen på Arrowhead Stadium natten til fredag d. 5. september 2024. NFL offentliggør kampprogrammet i sin fulde natten til torsdag d. 16. maj 2024 dansk tid.

Læs mere: NFL åbner sæsonen med kæmpe brag